Artikel top billede

Windows XP-råd til hr og fru Danmark: Skift - nu!

Hundredetusindvis af danskere sidder på Windows XP, som får det endelige dødsstød med support-stop om få uger. Rådet til alle brugerne lyder, at de skal få slået hul på den store sparegris.

Mens virksomheder umiddelbart har flere muligheder for at overleve med Windows XP-maskiner i serverrummet, ser det straks værre ud for hr. og fru Danmark.

For det er nok de færreste borgere, der lige kører en desktop virtualisering eller afprøver deres mailprogram på en Windows Server 2003, der ellers minder en del om Windows XP.

Men ligesom med virksomheder sidder de private brugere også med betydelige sikkerhedsrisici efter den 8. april, når Microsoft ikke længere sender sikkerhedsadvarsler ud til sit 13 år gamle styresystem.

Også selv om mange af Windows XP-brugerne stadig virker bedøvende ligeglade med de mange sikkerhedsrisici, som de åbner døren for ved at forblive på det bedagede styresystem. 

Udskift det hele på én gang

Den billigste måde at slippe væk fra Windows XP-farerne på er at købe eller downloade et nyt styresystem til din gamle maskine.

Det kunne eksempelvis være Windows 7, Windows 8 eller open source-systemet Ubuntu.

Det kræver dog, at din computers hardware kan trække de nyere systemer, hvilket du kan kontrollere ved at højreklikke på 'Min Computer' i Windows XP og gå til 'Generelt' og 'Hardware', hvorefter maskinens specifikationer kan sammenlignes med kravene til eksempelvis Windows 8.

Concept manager Jacob Elkjær fra netværkshuset Axcess påpeger dog, at dette kan være en lidt risikabel fremgangsmåde:

"Man kan få en meget dårlig oplevelse, selv om en maskines specifikationer viser, at man godt kan køre Windows 7. Det kan virkelig blive op ad bakke på den rigtig ufede måde," forklarer Jacob Elkjær.

"Man kan eksempelvis på forhånd glemme alt om streamingtjenester som Netflix, fordi grafikkortene på de gamle maskiner, der blev købt med Windows XP, sjældent er stærke nok til at streame på den måde," fortsætter han.

"Mit råd til danskerne er, at de nok skal kigge dybt i sparegrisen og investere i en helt ny maskine derhjemme for at være på den sikre side," fastslår Jacob Elkjær.

Relanceringen snyder

Det råd møder opbakning hos Shehzad Ahmad, chef for Danmarks officielle sikkerhedstjeneste, DK Cert.

"Der er mange sikkerhedselementer forbundet med at køre på Windows XP efter den 8. april, og når man i tidernes morgen har købt Windows XP, er det typisk sket på maskiner med forældet hardware," fortæller han til Computerworld.

Sikkerhedseksperten nævner i flæng, at Windows XP ikke kan køre med de nyeste browsere, og der kommer til at mangle en lang række sikkerhedsfunktioner som eksempelvis DEP (Data Execution Prevention) og ASLR (Address Space Layout Randomization).

Det giver tilsammen en række sikkerhedshovedpiner på det snart dødsdømte styresystem.

Shezhad Ahmad peger på, at selv om Microsoft 'relancerede' Windows XP på en række mindre maskiner som eksempelvis netbooks indtil oktober 2010, er disse maskiner født med begrænset hardware-ressourcer og derfor ofte for skrøbelige til at køre de nyere styresystemer.

Læs også:
Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere