Artikel top billede

Derfor kan firmware være en tikkende bombe for dig

Firmware kan meget vel udgøre en gigantisk sikkerhedsrisiko for dig. Se her, hvad problemet er.

Manden bag Linux-styresystemet Ubuntu, sydafrikanske Mark Shuttleworth, langer i et blogindlæg ud efter producenterne af forskellige former for hardware, der anvender firmware. 

Han skriver, at vi lever i en tid, hvor firmware på eksempelvis telefoner, tablets, pc'er, fjernsyn, Wi-Fi-routere, vaskemaskiner, servere og andre ting og sager kan udgøre en trussel imod dig.

"Hvis du læser det katalog over spion-værktøjer og våben, som Edward Snowden har givet os, vil du opdage, at firmwaren på din device er NSA's bedste ven."

Og problemet rækker langt videre end NSA-sagen, mener Mark Shuttleworth:

"Din største fejltagelse kan være at antage, at NSA er den eneste institution, der misbruger denne tillids-position - faktisk er det rimeligt at gå ud fra, at alt firmware er sump af usikkerhed, der er opstået på grund af inkompetence af værste skuffe fra producenterne og kompetence af højeste grad fra af et bredt udvalg af den slags institutioner."

Her kan du få problemer

Ubuntu-ikonet forklarer, at der måske nok var engang, da man var nødt til at bruge firmware til mange ting, men at Linux har gjort det muligt at gøre tingene på en mere fornuftig måde.

"Vi har brugt en hel del tid på at arbejde hen imod en verden, hvor du kan inspicere den kode, der kører på en hvilken som helst af dine enheder. I Ubuntu arbejder vi hårdt på at sikre, at et hvilket som helst problem i koden kan blive repareret og leveret med det samme til millioner af brugere. "

"Men processen med at finde og løse problemer i firmware er ikke-eksisterende og forbedres ikke." 

Mark Shuttleworth kommer med et par forslag til, hvordan vi kan mindske firmware-problemerne. Blandt andet mener han, at firmware skal have en klar deklaration af, hvordan det er linket til hardwaren, og ikke skal indeholde eksekverbar kode.

Mens open source-fortaleren naturligvis har det bagvedliggende ærinde at fremme udbredelsen af Ubuntu, har han en pointe i, at firmware ofte kan udgøre et problem.

Et afgørende problem er, at brugerne ofte glemmer at opdatere firmwaren eller ikke er klar over, at den skal opdateres, så ellers kendte huller får lov at bestå.

Det er en af grundene til, at Wi-Fi-routere kan være smækfyldt med huller, ligesom man ofte kan have det samme problem med printere med forældet firmware.

Senest er det kommet frem, at adskillige Linksys-routere har risiko for at blive ofre for målrettet malware ved navn 'The Moon'.

Læs også:

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere