Artikel top billede

Verdensberømt sikkerhedsguru i Danmark: Derfor bliver du overvåget

To ting er altafgørende for, at en efterretningstjeneste som NSA indsamler alverdens informationer om dig, mig og resten af Jordens befolkning, mener guruen Bruce Schneier, der netop har været i Danmark.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA er blevet beskyldt for at være supergrådig, når det kommer til at indsamle informationer om stort set alle på planeten Jorden.

For at forstå, hvorfor NSA er så vild efter efter at indsamle alverdens telefonsamtaler og andre oplysninger om folk, bliver man nødt til at forstå NSA's historie.

Det slog sikkerhedsguruen Bruce Schneier fast over for omkring 170 konferencedeltagere, da han besøgte Danmark i forbindelse med en Infinit-sikkerhedskonference i Industriens Hus i København.

"NSA blev født under Den Kolde Krig, hvor man havde en indsaml-al-information-om-fjenden-mission, så man kunne vide så meget som muligt om fjendens våben," forklarede Bruce Schneier.

Han fortæller, at denne tanke var blevet rodfæstet i NSA, men at terrorangrebet mod New York og USA den 11. september 2001 forandrede og intensiverede ønsket om overvågning.

For nu fik NSA den mission, at et lignende terrorangreb aldrig måtte finde sted igen.

"Hvis du giver nogen den umulige mission at forhindre 'noget' skal ske igen, så er den eneste vej frem at vide alt, hvad der foregår. For ingen ved, hvor den næste trussel kommer fra, eller hvem den næste 'bad guy' er," sagde Bruce Schneier.

Storage-priser åbner total-overvågning

Den amerikanske sikkerhedsguru med flere bøger på cv'et omhandlende cybersikkerhed og kryptografi forklarede, at dataindsamlingen i NSA-regi er gået amok siden den skæbnesvangre efterårsdag i 2001.

Og det skyldes dels opdraget med at bekæmpe ukendte fjender ved at vide alt, men også det faktum, at priserne på storage er styrtdykket.

"Det er jo billigere at gemme alt end at sortere det vigtige fra. Siden 2006 har jeg personligt bare gemt alle mails frem for at sidde og overveje, hvad der skulle gemmes, og hvad der skulle slettes," lød det fra Bruce Schneier.

Han forklarer, at når alverdens telefonsamtaler på nuværende tidspunkt kan gemmes op til en måned, er det kun et spørgsmål om tid, før den tidsramme bliver udvidet.

Det bliver vildere endnu

Obama lyver da ikke

Bruce Schneier påstår, at vi med NSA som frontløber står over for 'den gyldne overvågningsæra', hvor ingen kan føle sig helt sikre på noget eller nogen, når det kommer til datasikkerhed.

Slet ikke fordi, at både demokratisk valgte politikere og deres efterretningstjenester jonglerer med ord og dermed vildleder befolkningen.

"Når præsident Obama siger, 'at ingen lytter med', så kan det jo være korrekt, selvom samtalen bliver optaget, automatisk transskriberet og derefter læst af efterretningsfolk. Så har han jo ikke direkte løjet, og denne fremgangsmåde er ikke unikt for USA," fastslår han og fortsætter:

"NSA har jo også flere programmer til at indsamle informationer med, og når de siger, at 'noget' ikke bliver indsamlet i et specifikt program, så kan du være helt sikker på, at disse data bliver indsamlet af et andet program."

Sikkerheds- og krypteringseksperten forklarer, at lande som Kina, Rusland, Frankrig og Israel benytter lignende overvågningsteknikker som NSA, som dog via sit store budget har adgang til USA's bedste matematikere og verdens mest sofistikerede teknologi.

"Det, som NSA har gang i, er noget, som alle stater gerne vil gøre," lyder det fra Bruce Schneier.

Læs også:
Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere