Artikel top billede

To fluer med ét smæk: Apple vil udfordre Spotify på konkurrerende platform

Apple oplever stærk nedgang i salget af digital musik. Det får nu giganten til at overveje at lancere en iTunes-app på sin største konkurrents platform.

Apple vil forsøge at bryde et faldende musiksalg ved at lancere en iTunes-app på Android-platformen. App'en skal både kæmpe mod Android og mod streaming-tjenester som Pandora og Spotify.

Det fortæller det amerikanske musikmedie Billboard.

Apple oplevede sidste år et fald på 11 procent i salget af musik igennem deres iTunes-butik - et fald, streaming-tjenester som Spotify og Pandora ifølge eksperter har skylden for.

Apple har selv en gratis musiktjeneste i form af det reklamebaserede iTunes Radio på iOS, men en betalingsservice i stil med Spotify har aldrig officielt været en mulighed for Apple.  

Billboard beretter, at ledende Apple-ansatte er begyndt at snakke med musikbranchen om en egentlig streaming-tjeneste.

Billboards informationer kommer, samtidig med at rygterne begynder at køre om Apples iTunes Radio, som i iOS 8 vil blive en selvstændig app, der netop skal tage kampen med streaming.

iTunes på vej til Android?
I samme omgang er Apple også ved at overveje en iTunes-app til Androidplatformen, som i øjeblikket har en markedsandel på 80 procent af det samlede smartphonemarked.

Ud over at man kan få iTunes på Apples egne produkter, kan man også få iTunes på Windows, så ideen om Apples musikbutik på en anden platform er ikke fremmed, men den tidligere Apple-topchef Steve Jobs skød selv ideen ned tilbage i 2011 under et interview.

"Vi overvejede, om vi skulle lancere en musik-app til Android. Vi placerede iTunes på Windows for at sælge flere iPods, men jeg kan ikke se samme fordel for os, hvis vi giver iTunes til Android. Vi ville bare gøre Androidbrugerne glade, og det har jeg ærlig talt ikke lyst til," svarede Steve Jobs.

Efter at Tim Cook overtog CEO-pladsen, har tonen dog ændret sig lidt. Tim Cook udtalte i 2013, at "Apple ikke havde nogen religiøs overbevisning mod at overføre iOS-apps til Android, hvis det giver mening."

Billboard har forsøgt at få en kommentar fra Apple, men talsmanden fra iTunes har ikke ønsket at kommentere på emnet. 

Læs også: Stor Google-tjeneste kommer endelig til Danmark

Læs også: Quiz: Hvor meget ved du om iPhone? Test dig selv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere