Dotcom-fiasko vendt til stor SCM-satsning

Danske Videlity Software giver store besparelser på enkel vis, siger garvet logistikdirektør. Han har sat al sin prestige ind på at den letfodede Videlity-teknologi's succes i Oticon.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Et nyt stykke software har gjort det muligt for høreapparatselskabet Oticon at reducere sine lagre med 25 procent og de administrative omkostninger med 10 procent blot i løbet af et år.

Og råvareforsyningssikkerheden er øget fra 90 til 95 procent i en periode, hvor omsætningen er steget 10 procent til 1,65 milliarder kroner.

Budbringer for successen
Det er selskabet bag SCM-softwaren (Supply Chain Management), danske Videlity Software, der er budbringer for succesen. Og det er heller ikke helt sandt.

- Jeg kan godt bekræfte en del af tallene, men jeg kan ikke sige, at de 100 procent skyldes software, siger Lars Petersen.

Han var ansvarlig for koncernlogistik hos Oticon, da systemet blev indført, men står nu for det globale Supply Chain-ansvar hos Grundfos med titlen Senior Vice President.

- Vi kørte sideløbende en målrettet indsats blandt andet for at få reduceret færdigvarelageret og mod ukurante varer, men Videlity-systemet understøttede i den grad processen, siger Lars Petersen.

Uafhængigt af ERP-systemer
  • Det danske stykke SCM-software kan bruges til sammenkobling af systemer, mennesker, processer i forsyningskæden, uanset hvilke ERP-systemer og processer den enkelte virksomhed har, oplyser Videlity Software.
  • Produktet, Videlity Supply Chain Connector rummer blandt andet støtte til leverandørsstyret lager (Vendor Managed Inventory), til varsling af afvigelser (Event Management) og samarbejdsværktøjer (Supply Chain Collaboration).
  • Ifølge administrerende direktør Nis Lorenzen har Videlity implementeret flere af den type løsninger end nogen anden i Norden. Omsætningen i 2003 blev på knap tre millioner kroner, men ventes at blive 10 millioner kroner år. Selskabet har 14 ansatte.
  • At han ikke kan bekræfte alle tal skyldes, at han forlod Oticon inden de 12 måneder var gået.

    At han har troet på produktet, Videlity Supply Chain Connector, lige fra starten fremgår af, at han nærmest måtte sætte hele sin prestige ind på at få en accept af, at man entrerede med Videlity.

    - Alle spurgte, hvilken chance der var for, at selskabet eksisterede om tre år, fortæller Lars Petersen.

    Nærdødsoplevelse

    Videlity havde nemlig været igennem en nærdødsoplevelse efter dotcom-kollapsen.

    Satsningen på at udvikle integration til e-handel måtte opgives, mens aktionærkredsen, der rummer investorer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danske Erhvervsinvestering, Vækstfonden og private investorer repræsenteret ved Carnegie Bank, gav grønt lys for skift af fokus.

    Da erhvervskontakter fortalte, at de største integrationsproblemer lå i leverancekæden, satsede man her, fortæller Nis Lorenzen administrerende direktør for Videlity.

    Lars Petersen satte sin prestige ind ud fra en tiltro til, at alene på ét år, havde investeringen mere end tjent sig hjem, så treårs-horisonten var ikke afgørende.

    - Forskellen på Videlity og alle de andre er, at de talte vores Supply Chain-sprog. De understøtter det rette på en simpel måde. Vælger man SCM fra det store ERP-leverandører (Enterprise Resource Planning, red.) får man ofte store projekter for selv små ting, siger Lars Petersen, som også fremhæver den mere moderne, letfodede teknologi, som Videlity bygger på.

    Men Oticon var også selv med til at påvirke funktionaliteten, idet selskabet blev pilotkunde.

    Det store spørgsmål er, om Videlity også kommer indenfor hos industrigiganten Grundfos.

    - Vi har faktisk selv kunder, der bruger softwaren, og vi overvejer sagen, men det er endnu for tidligt at drage konklusioner, siger Lars Petersen.

    Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om både Supply Chain Management og om danske Videlity Software.

    Læses lige nu

      Annonceindlæg fra Barco

      Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

      Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

      Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

      Forretningsudvikler til procesoptimering

      Midtjylland

      Mibau Stema Danmark A/S

      ERP Analyst at Mibau Stema Group

      Sydjylland

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

      Københavnsområdet

      Navnenyt fra it-Danmark

      Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

      Alexander Hoffmann

      GlobalConnect

      Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
      Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
      Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

      Nihad Hodzic

      Trafikstyrelsen