Artikel top billede

Gaver for 3,7 milliarder kroner til Dells partnere

Dells partnere kan glæde sig: Fremover får partnere og distributører længere kreditter hos Dell.

Nu bliver det lettere at holde styr på kassekreditten, hvis du er Dell-partner. 

Det sørger Dell for i en udvidelse af deres finansielle services.

Premier-partnere og distributører vil få adgang til en udvidet finansiering, så de ifølge Dell ikke vil føle sig bremset af kunders måske langsomme indbetaling.

"Har en partner for eksempel solgt en serverløsning, kan en kunde jo godt være en måned eller to om at betale, og det bremser vores partnere, da de har penge til at ligge låst fast. De går glip af potentielle salgsmuligheder, og det kan vi selvfølgelig ikke have," siger Marvin Brough, Dells internationale Channel-chef, til Computerworld i forbindelse med Dells Enterprise Forum i Frankfurt.

Dells premier- og 'preferred'-partners og distributører får muligheden for at få 45 dages rentefri kredit fremfor de nuværende 30 dage og vil samtidig få mulighed for en større kreditmængde, hvis de bliver vurderet dertil.

"Vi har kørt et pilotprojekt de seneste måneder med et dusin partnere, og det fordobler vi i næste måned, og sådan vil det fortsætte. Vi forventer at have over en halv million ordrer i finansering, inden året er omme, hvilket svarer til godt og vel 3,7 milliarder kroner," siger Marvin Brough.

Vil nå endnu flere kunder
Dell er ellers et firma, der igennem sin levetid har været kendt for selv at stå for distributionen af sine produkter. Det har ændret sig voldsomt de seneste år, og Dell står nu med en situation, hvor partnersalget står for en tredjedel af omsætningen - hvilket svarer til 108 milliarder kroner.

"Før i tiden var det jo nemmere selv at stå for det hele: Vi handlede kun med hardware, men nu er vi blevet til en service-udbyder, og så kan vi ikke klare den opgave alene," siger Dells netværkschef for EMEA, Dominique Vanhamme, til Computerworld.

"Vores portfolio er simpelthen blevet større, og meget af det er noget, som skal integreres, udbygges eller vedligeholdes, og det er lokale partnere langt, langt bedre til, end vi hos Dell nogensinde kan blive," tilføjer Marvin Brough.

Ud over en udvidelse af Dells Finansial Services øger Dell også deres investeringer i demonstrationsudstyr til europæiske partnere til det seks-dobbelte. Noget som partnerne ifølge Dell har efterspurgt i en rum tid.

Dell går også ind og hjælper kunder hen mod lokale partnere, hvis det giver mere mening.

"Har vi en kunde, som vil få mere ud af at købe udstyret og servicen igennem en partner, hjælper vi med at skabe den nødvendige kontakt. Partnerne kender deres kunder meget bedre, end vi nogensinde vil komme til, og derfor kan de også give en bedre service," siger Dominique Vanhamme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere