Artikel top billede

Danmark styrtdykker på liste over bedste it-nationer

Tidligere pralede danske ministre af Danmark som verdens bedste it-nation. Det er helt slut nu, hvor vores land er i frit fald væk fra it-superligaen.

Danmark er i frit fald ned igennem rækkerne fra tidligere at have ligget i verdens absolutte it-superliga.

Det afslører en ny rapport fra World Economic Forum, der har lavet undersøgelsen de seneste 13 år.

I både 2006-2007, 2007-2008, 2008-2009 lå Danmark nummer 1 på listen.

Dengang var kamp om at sole sig i hæderen og daværende videnskabsminister Helge Sander (V) udtalte blandt andet:

"For de rutinemæssige kritikere på disse områder bør rapporten være pligtlæsning".

Samtidig blev der hældt pressemeddelelser ud fra alle kanter om det glade budskab, som alle kan lide at høre:

Danmark er verdens bedste til it.

Faldet begynder

Men så vender det hele.

I 2009-2010 tog Danmark det første fald til en 3. plads og siden er det bare gået ned ad bakke.

I 2012 lå Danmark nummer 4 på listen. I 2013 var Danmark faldet til 8. pladsen.

Og nu - i 2014 - er Danmark så nede på 13. pladsen.

Du kan læse den nye rapport her.

Blev advaret

Tilbage i 2011, da faldet begyndte at vise sig, bloggede chefkonsulent Thomas Woldiderich fra Dansk Energi, om sagen på Computerworld.dk.

Han advarede alle imod af sove tornerosesøvn.

I dag er hans kommentar til den skuffende 13. plads.

"Dengang vi lå nummer 1 var der jo ingen grænser for, hvor meget vinderpositionen skulle fremhæves, men det er langt vigtigere at få sat fokus på og taget hånd om udfordringerne, nu hvor vi glider ned fra tinderne," forklarer han.

Og så skal vi - for at komme videre - erkende, at vi ikke er verdensmestre.

Ikke engang nordisk mester

"Rapporten viser jo, at vi hverken er verdensmestre, europamestre eller for den sags skyld nordiske mestre, når det kommer til, at udnytte de digitale muligheder," slår han fast.

Han peger på, at de andre nordiske lande, som Sverige, Norge og Finland, alle er med i top fem.

Hos de Konservative har it-ordfører Brian Mikkelsen også bidt mærke i årets ringe placering.

Han skriver på Facebook, at "under VK-regeringen lå vi nummer 1, i dag er vi som eneste skandinaviske land uden for top 10!".

"Vi skal tilbage i verdenseliten - vi har simpelthen ikke råd til at lade være."

"Derfor har Det Konservative Folkeparti længe ønsket at genåbne det forældede teleforlig fra 1999, inkludere bredbåndsetablering under boligjobordningen samt oprette en digitaliseringspulje til små og mellemstore virksomheder," skriver Brian Mikkelsen i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere