Artikel top billede

Nets i klapjagt på Se og Hør-læk

Påstand om at journalister på ugebladet Se og Hør betalte en medarbejder hos Nets for at udlevere fortrolige betalingsdata fra kendte og kongelige får nu Nets til at sætte en undersøgelse i gang.

Journalister på Se og Hør har angiveligt betalt en medarbejder fra Nets for oplysninger om kendte og kongeliges brug af kreditkort som Visa og Mastercard. Det skriver dagbladet BT i dag.

Oplysningerne stammer fra en ny bog, 'Livet, det forbandede', som handler om livet på et sladderblad. Den er skrevet af en tidligere journalist ved Se & Hør, som i romanform beskriver, hvordan prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse i 2008 blev dækket af Se og Hør, som blandt andet brugte oplysningerne fra Nets til at følge med i, hvor det nygifte par opholdt sig.

Men der findes ifølge BT dokumentation for, at den ulovlige adgang til de kendte betalingsdata, også er foregået i den virkelige verden.

Handlen med oplysninger strakte sig ifølge BT fra 2008 og fire år frem. Det omfattede også tv-journalisten Line Baun Danielsens betaling for behandling på et privathospital. De oplysninger blev af bladet blevet brugt til at gætte på, at hun var gravid.

Hos Nets undersøger man lige nu sagen, som ifølge kommunikationskonsulent Ulrik Marschall er i den helt alvorlige ende af skalaen. Nets vil dog lige nu ikke løfte sløret for, hvordan man kontrollerer, om firmaets medarbejdere uretmæssigt stikker næsen i data.

"Vi har sat en undersøgelse i gang for at få afdækket, om det her har kunnet ske, som det er beskrevet. Det er noget, vi tager meget alvorligt," siger Ulrik Marschall.

Men hvilken logning har I, hvor I kan kigge på, hvem der er inde og trække på oplysninger om pengetransaktioner?

"Det kan jeg ikke kommentere. Det er også det, vores undersøgelse skal afdække. Når vi så har den undersøgelse klar, må vi på den baggrund beslutte, hvad næste skridt bliver."

Men er det ikke en forholdsvis basal procedure, at I har overblik over, hvem der har været inde at se på de pågældende data?

"Det er ikke noget, jeg har nogle kommentarer til lige nu. Det må være fair, at vi går ind og validerer, om det her kan ske."

Men lige så fair må det være, at jeg antager, at Nets-medarbejderes adgang til navngivne personers data er noget, I helt generelt logger?

"Det kan jeg som sagt ikke kommentere lige nu. Når undersøgelsen foreligger, kan vi konkludere, hvad vi kan gå ud og sige. Vi kan ikke sige, hvem og hvad vi logger. Det er en del af hele fortrolighedspolitikken," lyder det fra Ulrik Marschall.

Han forventer, at Nets tidligst kan præsentere et resultat af sine undersøgelser tirsdag.

Sagen har allerede fået mange medie-folk til at sammenligne med den britiske skandale fra 2011, da avisen News of the World i stor stil ulovligt aflyttede celebrities og politikere og betalte kilder for oplysninger, som viste sig at være indhentet ulovligt. Sagen endte med, at News of the World blev lukket.

Læs også:

Nets undersøger nu om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul

Nets tavs efter mega-nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere