Artikel top billede

Vil ikke slippe Windows XP: Så mange har stadig Windows XP

Windows XP er fortsat verdens næstmest udbredte styresystem, selv om Microsoft lod styresystemet sejle sin egen sø for en måned siden.

Det er knap en måned siden, at Microsoft efter måneders rabalder og advarsler udsendte den sidste sikkerhedsopdatering af det knap 13 år gamle styresystem Windows XP. Eller i hvert fald officielt den sidste, for i sidste uge overraskede Microsoft med en opdatering, som du kan læse mere om her.

Men Windows XP-brugerne holder stadig fast i det gamle styresystem, selv om de er blevet overladt til sig selv som frit bytte for verdens hackere.

Nye målinger fra StatCounter viser nemlig, at 17,6 procent af verdens computere i april måned fortsat kørte med Windows XP.

StatCounter baserer målingen på pageviews på tre millioner websites.

Der er ganske vist tale om et fald (fra 18,61 procent i marts og 38,31 procent i april i fjor), men tendensen er alligevel klar: XP-brugerne holder stadig fast i det gamle styresystem.

Alt tyder dermed på, at der kommer til at gå et godt stykke tid, før Windows XP mister positionen som verdens næstmest udbredte styresystem.

Det mest udbredte styresystem er ifølge målingen Windows 7, der kørte på 55,1 procent af verdens computere i april.

Windows 8 vinder frem

For Microsoft er tallene trods alt gode nyheder.

De viser nemlig også, at Windows 8 og Windows 8.1 stille og roligt vinder frem.

De to styresystemer sidder nu tilsammen på 13,05 procent af det globale styresystem-marked.

Faktisk opnåede Windows 8.1 den største procentuelle fremgang i april og er nu tæt på at overhale Windows 8.

Her er verdens mest udbredte styresystemer

1

Windows 7: 55,11 procent.

2

Windows XP: 17,16 procent.

3

Mac OS X: 7,81 procent.

4

Windows 8: 7,81 procent.

5

Windows 8,1: 5,24 procent.

6

Windows Vista: 3,57 procent.

7

Linux: 1,34 procent.

Læs også:

Ni grunde til at sige nej: Derfor klamrer XP-brugerne sig til XP

Her er skrækscenariet for det døde Windows XP

Dansk politi undviger Windows XP-faren med ultra-simpelt trick

Sådan stjæler hackere fra hæveautomater med Windows XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere