Artikel top billede

Heartbleed truer stadig: Tusindvis af servere fortsat pivåbne

Den farlige Heartbleed-bug huserer stadig. En måned efter opdagelsen står hundredetusindvis af servere pivåbne.

En måned efter Heartbleed-sårbarheden i OpenSSL gav sikkerheds-folk søvnløse nætter, står massevis af servere fortsat pivåbne for hackere, der sigter efter at udnytte den farlige sårbarhed.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Errata Security er mere end 300.000 servere - nøjagtigt 318.239 styks - verden over fortsat sårbare over for Heartbleed.

Selskabet baserer tallet på en meget omfattende scanning af millioner af webserveres internetport 443, der anvendes til TSL/SSL-kommunikation.

Ifølge Errate Security viser tallene, at rigtigt mange servere er blevet opdateret og hullet lukket.

Da Heartbleed blev opdaget, kunne bug'en nemlig udnyttes på mere end 600.000 servere verden over, viste målingerne dengang.

Stadig risiko

Det ændrer imidlertid ikke på, at der fortsat er overhængende risiko for, at ens data kan blive kompromitteret, hvis man anvender en af de mere end 300.000 web-servere, der endnu ikke er rettet.

Heartbleed hører til blandt de farligste sårbarheder, da den kan udnyttes til at åbenbare krypteringsnøgler, brugernavne, adgangskoder og brugerdata for hackere.

Sårbarheden blev i sidste måned opdaget i OpenSSL, der er et meget udbredt krypteringsværktøj, som anvendes til at sikre kommunikationen mellem brugerens browser og webserveren.

Sårbarheden har derfor bragt millioner af mennesker, der anvender webmail eller andre webbaserede tjenester, i farezonen.

Det kan du læse mere om her: Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook.

Læs også:

Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig.

Heartbleed-fejlen får nu irriterende konsekvens for internettet.

Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook.

Heartbleed-hackere har været forbi Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere