Artikel top billede

Har Microsoft virkelig lige åbnet sluserne for XP-hackere?

De nye opdateringer fra Microsoft giver hackerne konkrete ledetråde om, hvor de skal finde huller i Windows XP og Office 2003.

Microsoft har netop frigivet selskabets tirsdagsopdateringer for maj.

Her er der blandt andet rettet sårbarheder i Internet Explorer og Windows, som allerede er blevet udnyttet af hackere.

Ingen af opdateringerne er adresseret til Windows XP eller Office 2003, hvilket er helt efter bogen, eftersom supporten til disse to programmer udløb den 8. april.

Men flere af denne måneds opdateringer lapper sårbarheder, der med stor sandsynlighed stammer fra netop XP og Office 2003 eller tidligere versioner.

Ved at studere, hvilke huller der lukkes, kan hackeren altså lynhurtigt få et par fif til at finde vej ind i ældre systemer, hvor supporten er ophørt, og hullerne ikke lappes.

Det fortæller Wolfgang Kandek fra sikkerhedsfirmaet Qualys til Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Læs også: It-ragnarok lurer om hjørnet: Windows XP-brugere bedøvende ligeglade

Sikkerhedsfirma: Mange sammenfald
Virksomheden vurderer, at 8 ud de i alt 13 sårbarheder, der lukkes nu, også berører netop Windows XP og Office 2003.

Microsoft tegner således selv et navigationskort til de personer, som firmaet allerhelst så bag lås og slå.

Det skal dog nævnes, at antallet af XP-maskiner falder hurtigt.

Qualys fortæller, at blandt firmaets kunder er XP-antallet faldet med to procentpoint siden april, så andelen nu udgør otte procent.

Der er dog regioner, hvor XP stadig bruges flittigt, og her kommer denne problemstilling angiveligt til at betyde væsentligt mere end på vores breddegrader.

Ifølge analysehuset Net Applications' målinger kører hele 72,2 procent - næsten tre ud af fire - af Kinas pc'er nemlig på Windows XP.

Det betyder med andre ord, at Kina kan blive ramt særdeles hårdt, hvis Windows XP-maskinerne skulle blive ramt af en epidemi, efter at sikkerheds-opdateringerne er stoppet.

Til sammenligning kører cirka 15 procent af amerikanerne XP, mens FDIM's målinger viser, at antallet i Danmark ligger på godt 2,5 procent alle enheder, der går på nettet.

Læs også:
Så hundedyr bliver Windows XP-support lige om lidt

Derfor truer Windows XP-kaos på danske hospitaler

Popup-besked vil komme igen og igen: Skal få dig til at droppe XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere