Artikel top billede

Hasse Bergman er CEO og medstifter af AX-huset Scales.

Fra 0 til 80 millioner på tre år: ERP-firma buldrer frem

Salget er gået fra nul til 80 millioner på tre år. Nu åbner succesrigt Microsoft-hus sit femte salgskontor.

På mindre end tre år har it-firmaet Scales formået at etablere sig som en af de absolutte topleverandører af Microsofts ERP-system Dynamics AX. Og nu følger selskabet successen op med at åbne et nyt salgskontor i Aalborg, som dermed bliver firmaets femte selvstændige afdeling.

Ud over det københavnske hovedkontor er Scales i forvejen også repræsenteret i Aarhus og Fredericia, ligesom som man for et lille år siden åbnede en afdeling i Oslo. Scales har desuden planer om at åbne et kontor i Sverige inden udgangen af i år.

Det fremadstormende AX-hus blev stiftet af de to kompagnoner Hasse Bergman og Jesper Outze i slutningen af 2011, og er siden vokset til en virksomhed med tilsammen 72 medarbejdere. I 2013 præsterede firmaet en omsætning på 47 millioner kroner og et overskud før skat på tæt ved tre millioner kroner.

Her i 2014 regner CEO Hasse Bergman med at omsætningen når op i nærheden af 80 millioner kroner og et ikke mindre imponerende overskud på mellem otte og ti millioner kroner.

"Siden opstarten ultimo 2011 har vi gennemsnitligt ansat to nye AX-folk hver eneste måned, og gennem det seneste år er hovedparten af de, der har søgt til Scales kommet fra det jyske. Vækst kombineret med sund indtjening gør os til en stærk spiller i Danmark og Norden - med mulighed for at træffe alle de rette langsigtede valg for forretningen," siger Hasse Bergman.

Han mener selv, at Scales succes skyldes, at man som ejerledet virksomhed har en handlefrihed, der tiltrækker både kunder og medarbejdere.

Successen i Scales understreges af, at firmaet i november i fjor fik prisen som årets Microsoft-partner indenfor AX-markedet.

Regnet på størrelse er Scales efter eget udsagn i dag Danmarks tredjestørste leverandør af AX-løsninger kun overgået af Columbus og EG.

Læs også:

Columbus får rekord-gevinst efter slankekur

EG klar til nye opkøb efter rekordregnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere