Artikel top billede

Kan du få iOS 8 - eller er dit Apple-grej forældet?

Se om din iPhone, iPad eller Mac kan køre de nye styresystemer.

Mange Apple-brugere ser sandsynligvis frem til at få et nyt styresystem på deres iPhone, iPad eller Mac.

På en Apple-konference mandag varslede selskabet, at der er nye versioner på vej af det mobile styresystem iOS og OS X-styresystemet til Mac-computere. 

Men før du som Apple-bruger begynder at glæde dig for meget, bør du måske undersøge, om dine Apple-enheder overhovedet er kompatible med de nye styresystemer iOS 8 og OS X Yosemite.

Har du de nyeste Apple-enheder, har du naturligvis intet at frygte.

Anderledes ser det ud for folk, der har den nu fire år gamle, men stadigvæk ganske populære iPhone 4. Den vil ikke kunne opgraderes fra iOS 7 til iOS 8. Det samme gælder i sagens natur for ældre modeller som iPhone 3GS og 3G, som heller ikke understøttede det seneste styresystem, iOS 7.

Derfor undersøttes iPhone 4 ikke

Til gengæld vil det være muligt at opgradere en iPad 2, der blot blev lanceret et halvt år senere end iPhone 4.

Forklaringen på det skal formodentligt findes under enhedernes motorhjelm, hvor iPhone 4 er udstyret med Apples A4-processor, der også sad i den første iPad. Derimod er iPad 2 udstyret med den betydeligt hurtigere A5-processor, der også sidder i iPhone 4S.

Der er dog næppe heller tvivl om, at Apple gerne ser, at de mange millioner iPhone 4-brugere opgraderer deres enheder til en nyere model, og her kan manglende understøttelse af det seneste styresystem være et af de argumenter, der får dem til at hive pungen op af lommen. 

Nyt styresystem virker med gamle Macs

Det nye styresystem til Apples Mac-computere, Yosemite, ser til gengæld ud til at blive tilgængelig for et relativt bredt udvalg af Mac'er. 

Her oplyser Apple, at i hvert fald demo-udgaven af Yosemite kan afvikles på op til seks år gamle Macs. Dog må ejere af ældre udgaver af de efterhånden ikoniske hvide MacBooks dog forberede sig på, at de næppe får glæde af Yosemite. 

Til gengæld vil eksempelvis iMacs og MacBook Pro-computere fra 2007 samt de første aluminium MacBook fra 2008 være kompatible med Yosemite.

Læs også: 

Her er Apples nyheder: Nu skal iOS og Mac'en for alvor flette fingre 

Testet i seks måneder: Derfor er Mavericks det perfekte OS 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere