Artikel top billede

HP' nye supercomputer: Et vandkølet kæmpemonster

Masser af vand inde i selve racket skal køle HP's nye supercomputer ned. Se her, hvordan HP's 'water wall' fungerer.

Efter længe at have stået på sidelinien til markedet for supercomputere buldrer Hewlett-Packard nu ind på markedet med selskabets nye vand-kølede kraft-monstre, som selskabet vil sælge under fællesbetegnelsen Apollo.

HP har stor erfaring på området, da selskabet tidligere har samlet mange forskellige supercomputere. Det er imidlertid første gang, at selskabet lancerer en decideret produktlinie på området, som kunder frit kan købe.

Der er godt med hestekræfter i de to forskellige Apollo-modeller, som HP har lanceret, nemlig den vandkølede Apollo 8000 og den luftkølede Apollo 6000.

Køling

Netop køling koster almindeligvis dyrt for ejere af supercomputere, da det kræver masser af energi at holde de mange summende servere fra at brænde for varme.

Man har i årevis eksperimenteret med at anvende forskellige former for kølevæske til supercomputerne (væske bærer varme væk mere effektivt end luft), men HP træder altså et skridt tilbage med indførelsen af et kølesystem baseret på helt almindeligt vand, der cirkuleres inde i selve supercomputeren.

HP kalder kølingsystemet til Apollo 8000 for 'water wall.' Her bliver vandet pumpet op og løber dernæst lodret ned i midten af server-racket som i et vandfald.

Samtidig bliver vandet cirkuleret i selve blade-serverne i lukkede rør, der er koblet til undersiden af hver CPU. Vandet transporteres væk via 'water wall'en'.

Plads til mange processorer

Vandkølingen gør, at der er plads til mange processorer på relativt begrænset plads i Apollo 8000.

Der er således plads til 144 servere i hver rack. Hver server er udstyret med dual-socket Xeon E5-processorer og otte InfiniBand-switche.

Det første Apollo 8000-system er blevet monteret i den amerikanske forsknings-institution National Renewable Energy Lab.

Denne supercomputer er i stand til at foretage 582 trillioner operationer per sekund (582 teraflops), men kan relativt nemt udbygges til 1,19 petaflops (1.190 teraflops).

Her er en video af, hvordan vandkølingen fungerer:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere