Artikel top billede

Her er Danmarks tre bedste apps bygget på offentlige data

I dag er Danmarks tre bedste applikationer bygget på offentlige data blevet kåret. Se her, hvem der løber med præmierne og prestigen.

I dag er Danmarks bedste apps bygget på offentlige data blevet fundet.

Det er sket i Erhvervsstyrelsens konkurrence Case Competition 2014, hvor der i alt blev udpeget tre vindere i tre forskellige kategorier.

De tre kategorier er: Bedste gratis løsning, bedste løsning til små og mellemstore virksomheder og bedste nytænkning i brugen af offentlige data.

Med prisen, æren og glæden følger desuden en kontant pris på 50.000 kroner og en særlig eksponering på Erhvervsstyrelsens site Virk Data, hvor de vil kunne downloades fra august.

Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Og vinderne er...

Vinderen i kategorien Bedste gratis løsning er Bisbase, der er en analyse-app af din egen virksomheds styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne på markedet.

Erhvervsstyrelsen begrunder vindervalget af Bisbase med, at løsningen er teknisk flot, at analyser tilbydes på nye måder, og at løsningen desuden giver indblik i væsentlige behov som eksempelvis kreditvurdering.

I kategorien Bedste løsning til små og mellemstore virksomheder vinder virksomheden Gilling med sin app Masterdata.

Her kan man via den tilhørende database indhente og integrere offentlige data med simple søgemuligheder, så en virksomhedsejer blandt andet bedre kan tilrettelægge sin markedsføring.

"Løsningen inddrager mange datasæt og har gode visioner, der kan være med til at modne små og mellemstore virksomheder. Løsningen har et stort potentiale," lyder begrundelsen fra Erhvervsstyrelsen for at udpege Gilling som vinder i kategorien af løsninger til små og mellemstore virksomheder.

I den sidste kategori - Den løsning, der bedst nytænker brug af offentlige data - vinder Nicolas Rought med Suncatching, der er en app til brug ved afgivelse af solenergi-anlæg, ved servicering af solenergi-anlæg og ved nybyggeri og renovering.

Her lyder begrundelsen, at Suncatching er en stor hjælp til både leverandører og slutbrugere af solenergi-anlæg.

De rigtige vindere

Ud over vinderne har flere privatpersoner og firmaer deltaget i konkurrencen.

Peercraft, Basic View og it-giganten Cowi var også blandt de nominerede.

Kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen er glad for de mange bud.

"Under hele konkurrencen har det føget med ideer og konkrete forslag til, hvordan offentlige data bedst kan gøres brugbare for virksomhederne,"udtaler han i Erhvervsstyrelsens pressemeddelelse i kølvandet på udpegningen af vinderne.

Carsten Ingerslev fortsætter: 

"Og det er de helt rigtige løsninger, som har vundet. De bruger på hver deres måde offentlige data i løsninger, som gør det lettere at drive virksomhed i Danmark." 

Du kan læse mere om brugen af offentlige data, finde datakataloger over tilgængelige data og se bud på apps inde på Erhvervsstyrelsens site Virk Data.

Ud over at de offentlige datakilder er gratis at bruge, forventes det også, at Danmark og danske virksomheder har et kæmpepotentiale for at tjene kassen på salg af applikationer, der benytter offentlige data.

Læs også:

Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Sådan tjener du millioner på offentlige data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere