Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Google klar med længe ventet kode: Tag den og brug den

Google er klar med længe ventet API, der kan føre til et gennembrud for det intelligente hjem. Perspektiverne er enorme. Se hvor langt Google allerede er kommet her.

Google-selskabet Nest er klar med dets længe ventede API, som nu stilles til rådighed for tredje-parts selskaber, der ønsker at forbinde deres teknologi med Google Nests små termostater.

Google betalte i januar flere milliarder kroner for det lille termostat-selskab, der står bag den intelligente termostat Nest, som kan lære at skrue op og ned for varmen i et hus på bestemte tidspunkter.

Du kan læse mere om planerne med opkøbet her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Lærer af dine vaner

Googles vision med det meget dyre opkøb begynder nu at tegne sig.

Bil-producenten Mercedes-Benz har eksempelvis taget Nest-API'en til sig.

Det betyder, at en Mercedes via DriveStyle-app'en kan fortælle Nest-termostaterne, hvornår bil-ejeren efter alt at dømme vil ankomme derhjemme - og indrette temperaturen herefter.

Mercedes-ejeren kan dermed forvente, at huset er enten tilpas opvarmet eller tilpas afkølet, når han drejer bilen ind i indkørslen - men uden at huset har stået og forbrugt unødig energi på at holde temperaturen, mens han har været væk.

Også armbånds-firmaet Jawbone har taget Nest-API'en til sig.

Armbåndet 'Up24' registrerer brugerens bevægelser, og når det er forbundet til Nest-termostaterne, vil huset blive opvarmet/afkølet præcis i tide til, at temperaturen er passende, når brugeren slår dynen til side om morgenen.

Google Nest håber, at der inden alt for længe vil komme mange flere af denne type applikationer, der forbindes med Nest-termostaterne.

Visionen er at få opbygget et stort øko-system af software og enheder, der er forbundet på kryds og tværs i hjemmet - og som samtidig får mulighed for at indsamle og lære af de data om eksempelvis energi-forbrug, som termostaterne indsamler.

Allerede til efteråret vil Nest-termostaterne eksempelvis blive forbundet med Googles egne apps, så man via Google-apps'ene kan justere og indstille temperaturen i sit hjem.

Flere på spring

Der står allerede en del firmaer på spring til at tage API'en til sig.

En af dem er vaskemaskine-producenten Whirlpool, der vil anvende Nest til at registrere, hvornår husstanden anvender meget strøm, og udsætte starten af maskinerne til perioder med lavere - og dermed billigere - strømforbrug.

API'en kan anvendes af udviklere på både iOS, Android og web.

Google Nest har netop købt kameraproducenten Dropcam, hvis produkter skal indgå i det store øko-system som er under oparbejdning.

Det kan du læse mere om her: Google køber kamera-producent for vildt beløb: Her er planen

Du finder Google Nest API'en her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere