Artikel top billede

Nu kommer dit nye NemID - her er hvad du kan forvente

NemID optimeret til smartphones får premiere tirsdag i en udgave, som ikke virker specielt optimeret til smartphones. Læs her, hvad du kan forvente at bruge den spritnye Javascript-baserede NemID til.

Den gode nyhed er, at du fra den 1. juli kan logge på omkring 2.000 offentlige it-services med din mobiltelefon med hjælp af NemID, som nu også kommer i en mobilvenlig Javascript-version.

Den dårlige nyhed er så til gengæld, at du i visse tilfælde skal helt op mod et halvt minut, før du er logget på diverse services via din smartphone.

Kontorchef Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer til Computerworld, at den langsomme performance skyldes Javascripts-versionens meget kode, som har været nødvendig af hensyn til sikkerheden.

"Vi arbejder naturligvis på at gøre login-processen hurtigere for alle enheder uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er klart, at en ventetid på 30 sekunder på at logge ind er alt for lang tid," siger hun.

Forskel på to iPhones

Cecile Christensen fortæller, at målet er at nå ned på en login-tid på 5-10 sekunder.

Det mål er dog også stærkt afhængigt af borgernes netværksforbindelser, deres telefoneners software og hardware i form af processorer.

"En iPhone 4S kan være langsom, mens en iPhone 5S kan logge hurtigt på," eksemplificerer hun forskellen mellem to telefoners login-tider.

Mangler mobil-optimering

På den positive front kan det nævnes, at alle det offentliges selvbetjeningsløsninger fra tirsdag den 1. juli kan tilgås med mobile enheder.

Det er dog blot syv løsninger, der i første omgang har fået en brugervenlig overhaling med responsivt design.

Det drejer sig om 1) Anmeld flytning til udlandet, 2) Ansøg om begravelseshjælp, 3) Ansøg om lån til betaling af ejendomsskatter, 4) Ansøg om Navne- og adressebeskyttelse, 5) Ansøg om kropsbårne hjælpemidler, 6) Valg af læge og 7) Ægteskabserklæring.

Det betyder med andre ord, at knap 2.000 offentlige løsninger ikke er optimeret til mobilbrug. Du kan derfor komme til at møde forskellige grader af, hvad man ville kalde en god brugeroplevelse.

Eksempelvis kan du komme til at skulle zoome ind og ud for at komme ind i en given offentlig digitalløsning via den Javascript-baserede NemID-løsning.

Derfor tager NemID lang tid på din netbank

Andre services som eksempelvis digital pladsanvisning vil ikke være egnede til mobilt brug, og Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at der er ved at blive udviklet en ny løsning. 

"Vi opfordrer i første omgang myndighederne til at optimere de største og mest efterspurgte løsninger til mobile enheder. Det responsive design og den øvrige tekniske mobiltilpasning vil løbende komme til flere og flere løsninger i anden halvdel af 2014," lover Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Bankerne bliver på apps 

Mens de offentlige løsninger altså er tilgængelige i mere eller mindre brugervenlige udformninger ved Javascript-premieren i morgen, halter det straks noget mere med at få bankerne om bord.

Hos Finansrådet, bankernes interesseorganisation, lyder budskabet, at bankerne samlet vil køre en migreringsperiode fra Java-versionen til Javascriptbaseret NemID, der strækker sig frem mod udgangen af 2014.

Hovedårsagen til, at bankerne ikke har kastet sig frådende over den Javascript-baserede NemID, er de førnævnte performance-problemer sammenholdt med, at alle bankerne har deres egne proprietære app-løsninger til login i netbanken.

Her er det dog meningen i lighed med offentlige løsninger, at den gamle NemID-løsning med Java løbende forsvinder frem mod 2015.

Java forsvinder ikke

At tro, at Java helt forsvinder fra NemID, er en sandhed med modifikationer, fortæller Cecile Christensen.

For mens Javascript bliver borgernes fremadrettede løsning fra både pc'er og mobile enheder, hvad enten de bruger NemID med nøglekort eller nøgleviser, ser det ud til, at Java-appletterne overlever i virksomhedernes NemID-brug og borgere med NemID på hardware i en rum tid endnu.

Mange andre spillere som eksempelvis teleselskaber og online-bookmakere har dog fået adgang til de Javascript-baserede API'er, så disse virksomheder kan begynde at implementere løsninger til brug på kundernes mobiltelefoner.

Allerede nu kan du teste den Javascript-baserede løsning på eksempelvis Borger.dk, og du skal være velkommen til at bruge nedenstående debatfelt til at fortælle om dine oplevelser med at bruge NemID på telefonen.

Læs også: 
Anbefaling: Fremtidens NemID skal gøre dig anonym




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere