Artikel top billede

Microsoft holder vejret: Derfor er Lumia 930 helt afgørende

Microsoft har tårnhøje forventninger til den nye Lumia 930 - og et es i ærmet, der skal trumfe konkurrenternes smartphone-topmodeller. Men er det nok?

I de mere end fire år, der nu er gået, siden Microsoft præsenterede Windows Phone for omverdenen første gang, har der næppe være bedre forudsætninger for en storsællert end nu.

Microsoft kan nu langt om længe registere en betydelig medvind for Windows Phone på det hårdt pressede smartphone-marked.

Hovedproducenten af Windows Phone-telefonerne, Nokia, befinder sig heller ikke længere i en dyb krise, men er i stedet blevet indlemmet i Microsoft-koncernen, hvor der alt andet lige er en lidt større pengetank til de nødvendige investeringer.

Og Microsoft-Nokia har nu et produkt, der kombinerer den hidtil bedste udgave af styresystemet, Windows Phone 8.1, med hardware, der både designmæssigt og specifikations-mæssigt kan matche konkurrenternes topprodukter.

Navnet er Lumia 930.

Derfor er topmodellen så vigtig

Lumia 930 er Nokia-Microsofts nye flagskib. Smartphonen kan forudbestilles nu og rammer butikkerne ved udgangen af juli, fortæller Ossi Korpela, General Manager hos Microsoft Devices i Skandinavien.

"Det er først og fremmest en absolut smukt designet enhed, der er lavet af ét stykke aluminium. Super smuk og solid," lyder det om Lumia 930 fra Microsoft-chefen selv.

"Den kommer med innovation i form af trådløs opladning, den bedste quad core-processor og det bedste kamera på marked, der er på tyve megapixels og optisk billedstabilisering."

"Med denne oplevelse slipper du for alvor Windows 8.1-softwaren fri. I den bedste form," fortæller Ossi Korpela til Computerworld.

Microsofts sats: Sådan får den succes
Nu har Ossi Korpela som bekendt alle mulige gode grunde til at tale varmt for Lumia 930, men telefonen ser faktisk ganske pæn ud rent designmæssigt.

De seneste års udvikling på smartphonemarkedet har så bare vist, at det langt fra altid er nok at have en smuk telefon med gode specifikationer. Det er langt vigtigere, om man har et brand, der er hot hos forbrugerne.

Et eksempel på det er HTC, der med topmodellen One blandt andet har vundet prisen for verdens bedste smartphone, men alligevel har oplevet faldende markedsandele.

Et andet eksempel er Microsoft og Nokia, der har kæmpet hårdt for at bryde igennem hos forbrugerne med mange spændende Lumia-telefoner, men alligevel fortsat mangler det store gennembrud.

Tal fra analysefirmaet IDC viser, at der sidste år blev blev solgt flere end 2,6 millioner smartphones i Danmark. Nokia fik blot tre procent af den kage. Til gengæld tog Samsung 40 procent af markedet i 2013 i Danmark, Apple nuppede 33 procent, Sony landede på 11 procent, og LG nåede op på 6,7 procent.

Det er formentlig den primære grund til, at Microsoft med Lumia 930 forsøger sig med en ret aggressiv prissætning.  

Ossi Korpela fortæller, at man med vilje har prissat Lumia 930 en smule under topprodukterne fra de konkurrerende virksomheder.

Nokia Lumia 930 lanceres til en vejledende pris på 3.995 kroner uden abonnement - det er den tumf, der skal sikre produktet succes i en ultra-hård konkurrence.  

"Normalt med disse high-end-produkter er vi vant til at se lidt højere priser, så vi har meget høje forventninger. Vi er meget begejstrede for fremtidsudsigterne på det danske marked og for Windows Phone-økosystemet," siger han og peger på, at også de billigere Lumia 630 og 635 er vigtige på det danske marked.

Sådan lyder den første anmeldelse

Lumia 930 rammer butikkerne om ganske få uger, men først efter et par måneder ved vi, om forbrugerne og virksomhederne tager den nye Lumia-topmodel til sig i en grad, der kan være tilfredsstillende for Microsoft og føre til en højere markedsandel for Windows Phone.

Forudsætningerne er til stede, ingen tvivl om det.

Det gælder også, når man læser dommen i den første større anmeldelse af Lumia 930, der er publiceret.

Det er Tech Radar, der skriver:

"Nokia Lumia 930 er den mest komplette Windows Phone til dato, og det er den første, der for alvor udfordrer flagskibene i Android- og iOS-lejrene. "

"Jeg var imponeret over designet, selv om den har en plastikbagside. Forbedringerne i Windows Phone 8.1 er meget velkomne, og det faktum, at Lumia 930 rent faktisk har en skærm og power, der er et flagskib værdig, fuldender pakken," skriver anmelderen på Tech Radar blandt andet.

Computerworld har bestilt et test-eksemplar af Lumia 930, og vi vender tilbage med vores egen dom, så snart vi har testet telefonen. 

Fakta om Lumia 930:
Skærm: 5" Fuld HD OLED på 1.920 x 1.080 (441 ppi). Skærmen er med Gorilla Glass 3.

Pris: 2,2 GHz Quad-core Qualcomm Snapdragon 800

Kamera: 20 megapixels med optisk billedstabilisering og video i 1.920x1.080.

RAM og storage: 2 GB RAM, 32 GB intern hukommelse.

Læs også:

Microsoft: Derfor kommer Windows Phone ind i de danske virksomheder

Microsoft-Nokia flagskib klar med dansk pris og dato

Tidligere Nokia-chef: Sådan er det at arbejde hos Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere