Artikel top billede

Microsoft strammer sikkerheden i blandt andet Outlook-tjenesten.

Microsoft strammer krypteringsskruen til to store online-tjenester

Microsoft strammer op om kryptering til firmaets online-tjenester og åbner et 'åbenhedscenter'. Det betyder mere sikre tjeneste til dig.

I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer og hele NSA-skandalen har flere af de store it-firmaer fået øjnene op for, at brugerne kræver sikre it-tjenester.

Både Google, Facebook og Microsoft (og mange andre) får nogle solide beskyldninger om overvågning og mangel på respekt for privatlivets fred med på vejen i Glenn Greenwalds bog, der beskriver det samlede forløb i Snowden-gate.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse her: Fed sommerlæsning: Fortællingen om verdens vildeste overvågning.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og nu skal der andre boller på suppen.

Google har allerede iværksat et sikkerhedstiltag til Gmail og arbejder ligeledes på en krypteringsløsning.

Og nu strammer Microsoft også sikkerhedsskruen på de populære Outlook- og OneDrive-tjenester.

Ny kryptering

Opgraderingen består i, at Outlook nu udstyres med TLS-kryptering (Transport Layer Security) til både indgående og udgående post.

Derved er alle mails krypterede både mellem Microsofts e-mail-brugere og andre e-mail-tjenester, der har implementeret TSL-protokollen.

Desuden får Outlook støtte for PFS-kryptering (Perfect Forward Secrecy).

Det er en særlig kryptografisk teknik, som kan sammenlignes med et hus, der har adskilte rum, og hvor hvert rum er låst med forskellige låse.

Hvis en tyv får fat i en nøgle, er der kun ét enkelt rum, han eller hun kan komme ind i.

Der benyttes forskellige nøgler til forskellige sessioner, hvilket gør det besværligt for snushaner at kigge med.

Den teknologi bliver også implementeret i Microsofts cloud-tjeneste OneDrive, der automatisk vil anvende PFS-løsningen, når du kobler dig på skyen via onedrive.live.com eller tjenestens applikationer til mobile enheder.

Det skriver firmaet i dette blog-indlæg.

Center for åbenhed

Et andet tiltag, der skal være med til at genvinde firmaets troværdighed i forhold til at holde tæt omkring brugernes data, er åbningen af et såkaldt Transparency Center, hvilket kan oversættet til noget i retning af center for åbenhed.

Dette fremstød går ud på at regeringer, der deltager i projektet, får mulighed for at studere kildekoden til Microsofts kerneprodukter.

Hensigten med myndighedsadgang til kildekode er, at man ved selvsyn kan sikre sig, at koden ikke indeholder bagdøre eller andet snask, der kan udnyttes af tredjepart.

Det første center åbnes i Redmond, men flere skulle være på vej.

Læs også om denne mail-tjeneste, der lover dig total sikkerhed omkring dine oplysninger og din kommunikation:

Nu kommer supersikker, gratis og krypteret mail-tjeneste til dig

Læs også:
Snart har vi alle ubegrænset storage - men hvad bliver prisen?

Slut med at taste passwords hele tiden: Sådan får du fremover adgang til Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere