Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

CSC erkender gigantisk CPR-læk: Beklager dybt

CSC har røde ører og beklager dybt 'selskabets andel' i lækagen af 900.000 danskeres cpr-numre.

CSC beklager dybt 'selskabets andel' i onsdagens kæmpelæk, hvor 900.000 danskeres CPR-numre blev lækket på grund af fejl hos CSC.

I en udsendt meddelelse erkender selskabets administrerende direktør, Jørgen Jacobsen, at fejlen er sket hos CSC.

"CSC kan bekræfte, at en liste, som fejlagtigt indeholdt CPR-numre, er blevet sendt til CPR-kontoret. Listen blev offentliggjort i et lukket netværk med begrænset adgang i cirka 50 minutter," skriver direktøren til Ritzau.

"Vi beklager dybt vores andel i sagen," lyder det fra Jørgen Jacobsen.

Sikkerhed i CPR er en illusion

Fejlen skete onsdag eftermiddag, da de 900.000 danske CPR-numre fra den såkaldte Robinson-liste over danskere, der ikke ønsker at modtage målrettede reklamer i deres postkasse, blev uploadet på nettet.

Normalt består listen af navne og adresse, men onsdag bestod listen for første gang i stedet af CPR-numre på grund af en fejl hos it-leverandøren CSC.

En række danske politikere kræver efter den meget store læk, at hele det danske CPR-system bliver taget op til genovervejelse og endda erstattet af et fysisk borgerkort.

Enhedslistens Stine Brix siger til Computerworld, at det er en illusion, at CPR-nummeret er hemmeligt.

Partiet har indkaldt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til samråd for at få styr på situationen, hvor Enhedslisten blandt andet vil kræve, at det 46 år gamle CPR-system bliver erstattet af et borgerkort med magnetstribe og chip.

Det kan du læse mere om her: Opposition efter CPR-læk: Amatøragtigt og totalt uacceptabelt.

Kræver redegørelse

Samtidig kræver Margrethe Vestager en fuld redegørelse over forløbet.

Udsendelsen af de 900.000 CPR-numre skyldes angiveligt fejl i CSC's batchproduktion, der gjorde, at listen med de 900.000 navne ikke blev færdigproduceret, men derimod landede på CPR-numrene fremfor på slutproduktet, som er navne og adresser.

På grund af manglende sikkerhedsprocedurer fremsendte CSC denne liste til modtagerne.

Læs også: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere