Artikel top billede

Danskerne: Vi vil ordne alt via nettet

Ny undersøgelse viser, at vi vil i kontakt med lægen, restauranten og frisøren uden at skulle tænke på åbningstid.

Vi danskere er blevet så afhængige af nettet, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan det ville være at leve uden.

Det kan man ifølge Politiken konkludere ud fra en ny undersøgelse, som Microsoft har bestilt. Den viser nemlig, at vi har store forventninger til, hvad vi kan gøre online.

Undersøgelsen er udført som en del af Microsofts Techbarometer, der tager pulsen på danskernes adfærd på nettet og hvordan vi bruger forbrugerelektronik til daglig.

Ifølge undersøgelsen forventer 92 procent af danskerne at kunne foretage økonomiske transaktioner på nettet. Det gælder både netbank og handel på nettet. 91 procent af danskerne siger, at de nu bruger netbank på computeren.

Det er måske heller ikke så underligt, at vi nu er så vant til at bruge nettet til køb af billetter til koncerter, biografforestillinger og andre events, at vi slet ikke ville finde os i, hvis det ikke var en mulighed. Således forventer 88 procent af os, at den slags da sker på nettet.

Der, hvor undersøgelsen ifølge avisen overrasker en lille smule, er de andre ting, som vi nu har en klar forventning om, at man kan ordne på nettet. Staten og kommunerne har fået vænnet os så meget til at bruge deres online-systemer, at 84 procent af os mener, det er en selvfølgelighed.

For en privat lægepraksis er det et must at have et bookingsystem på nettet. Hele 75 procent af danskerne forventer, at de kan bestille tid hos lægen uden at skulle ringe og lytte til ventemusik, indtil lægesekretæren får taget sig sammen til - eller har tid til - at besvare opkaldet.

Når man spørger danskerne, hvorfor de foretrækker at gøre tingene på nettet, svarer 79 procent, at det handler om åbningstider. Vi gider simpelthen ikke bekymre os om, hvornår butikkerne er åbne, når vi skal planlægge vores liv, skriver Politiken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere