Artikel top billede

Advarsel mod at bide på støtteerklæring til Suarez

Fodboldspilleren Luis Suarez' ureglementerede brug af sit tandsæt ved VM i fodbold bliver nu brugt i et listigt forsøg på at lokke personlige oplysninger ud af netbrugere.

En falsk hjemmeside for det internationale fodboldforbund, FIFA, har ifølge eksperter fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky i næsten to uger forsøgt at lokke intetanende netbrugere til at udlevere personlige oplysninger, som kan bruges til at bryde ind i brugernes netbank.

Den falske hjemmeside opfordrer besøgende til at underskrive en støtteerklæring for den kontroversielle uruguayanske fodboldspiller Luis Suarez. Han blev i sidste måned idømt karantæne og udelukkelse fra fodbold, efter at han bed en modstander under Uruguays indledende puljekamp mod Italien ved fodbold-VM i Brasilien.

For at sende den falske støtteerklæring skal brugerne oplyse navn, hjemland, mobiltelefonnummer og email-adresse. Det kan ifølge Kaspersky føre til, at brugerne modtager spammails med vedhæftede filer, inficeret med skadelig kode eller trojanere, der eksempelvis kan bruges i forsøg på at få adgang til brugernes netbank.

Selve formularen, der bruges til at udfylde den såkaldte støtteerklæring er oprettet gennem Google Docs.

Brugerne, der underskriver den falske erklæring, bliver desuden opfordret til at dele linket til den falske FIFA-side, som på den måde bliver spredt via Facebook og andre sociale medier.

"Bevæbnet med brugernes email-adresser og telefonnumre kan cyberkriminelle gennemføre målrettede angreb med bank-trojanere til computere og mobile devices. Denne teknik bruges til at omgå to-faktor autentificering i online bank-systemer, som sender engangs-passwords via sms," lyder det i en kommentar fra Nadezhda Demidova, der er analytiker hos Kaspersky Lab.

Kaspersky oplyser, at den falske hjemmeside er en tro kopi af FIFA's hjemmeside - blandt andet med links, som dirigerer brugeren til FIFA's officielle site. Siden, der er registreret af en person i London, blev oprettet den 27. juni - få dage efter den famøse bide-episode.

Ifølge Kaspersky stammede mere end hvert tredje forsøg på phishing i 2013 fra sociale medier - og mere end hvert femte forsøg kom fra Facebook.

Læs også:

Her er de typiske danske phishing-ofre. Er du i farezonen?

Disse ni angreb skal du beskytte imod




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere