Overskuddet på Hitman styrtdykker

Selskabet bag succes-spillet Hitman, danske IO Interactive, solgte sidste år flere end to millioner spil. Det var dog ikke nok til at forhindre, at overskuddet styrtdykkede til tre millioner kroner, ligesom omsætningen faldt. Spiludvikleren er presset af faldende priser, dollar-fald og udgifter til nyansættelser.

Den danske spiludvikler IO Interactive langede sidste år flere end 2,1 millioner kopier af sine successpil Hitman og Freedom Fighters over disken. Alligevel styrtdykkede selskabets overskud fra 30 til blot tre millioner kroner.

Trods salgssuccesen kunne IO Interactive heller ikke holde omsætningen oppe i gear. Den faldt 14 procent til 84 millioner kroner.

Dermed er der ingen udsigt til, at udviklingsfirmaet, der netop er blevet solgt til det britiske spilforlag Eidos for 256 millioner kroner, vil gentage sidste års bedrift.

Da blev IO Interactive kåret som landets dygtigste it-selskab af Computerworlds Top100-publikation.

Tilfredse med resultatet

IO Interactives ledelse er alligevel tilfreds med resultatet og peger på, at kraftigt faldende dollar- og pundkurser sammenholdt med faldende spilpriser i detailledet, specielt i Nordamerika, førte til det faldende overskud.

- Det er fantastisk, at vi er kommet ud med et overskud et år, hvor dollar- og pundkursen er faldet så meget, og at vi samtidig har vokset virksomheden, er flyttet og har omorganiseret, siger Søren E. Jakobsen, bestyrelsesformand for IO Interactive.

IO Interactive A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning83,997,6
Resultat af primær drift (EBIT)0,744,7
Resultat før skat 2,939,2
Resultat3,030,0
Egenkapital23,922,3
Antal ansatte11172
Spilfirmaets problem er, at salget af spil foregår i udenlandsk valuta, mens hovedparten af omkostningerne afholdes i danske kroner.

Samtidig er resultatet påvirket med seks millioner kroner i den forkerte retning, fordi IO Interactive sidste år ansatte 48 nye medarbejdere og flyttede til et nyt hovedkvarter på Kalvebod Brygge.

Ny satsning gav succes

Sidste års store satsning var spillet Freedom Fighters, som via spilforlaget Electronic Arts udkom til både pc, Playstation 2, Xbox og Gamecube.

Det nåede i årets sidste tre måneder at blive solgt i 837.360 eksemplarer, men trods succesen var det ikke helt nok til at indfri selskabets forventninger.

Selskabet er samtidig afventende med at indgå en kontrakt på opfølgeren til Freedom Fighters. Sagen kompliceres af, at IO Interactive siden den første udgave er blevet købt af Eidos, mens Freedom Fighters blev distribueret og udviklet med støtte fra Electronic Arts.

En ny udfordring for IO Interactive er, at de internationale forlag i højere grad kræver kontrol over rettighederne til de spil og varemærker, som de investerer i.

- Udviklingen er, at det bliver dyrere og dyrere at udvikle spil. Det kostede 15 millioner for fem år siden, og nu er budgettet for et spil på 60 millioner kroner. Dem, der investerer penge i spillene, vil også være sikre på, at de sidder på rettighederne, siger Søren E. Jakobsen.

Han fortæller, at det er en af grundene til, at selskabet blev solgt til Eidos nu, hvor IO Interactive stadig har kontrol over sine varemærker og derfor kan kræve gode penge for dem.

Hitman 2 storsælger stadig

Selskabets hovedprodukt, Hitman 2, fortsatte succesen i 2003, hvor der blev solgt knap 1,3 millioner eksemplarer af spillet. I alt har tre millioner spillere købt Hitman 2.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at spillet stadig sælger godt og i denne uge ligger nummer 23 på den britiske liste over de mest solgte spil.

På trods af tilbagegangen i 2003 har IO Interactive stadig store planer, som ikke er blevet mindre af salget til britiske Eidos.

Det tredje spil i Hitman-serien, Hitman Contracts, udkommer i begyndelsen af april til både pc, Playstation 2 og Xbox, og spillet forventes lige som forgængeren at nå over tre millioner solgte eksemplarer.

Samtidig skal der ansættes flere medarbejdere end de nuværende 135, så selskabet er med på vognen, når næste generations spilkonsoller i form af Xbox 2 og Playstation 3 kommer på markedet.

Netop udfordringerne i at udvikle til den næste generations spilkonsoller var en af grundene til, at ejerne for tre uger siden solgte selskabet til Eidos.

Afdeling i Ungarn

Et af de helt nye tiltag i 2003 var etableringen af et ungarsk selskab i samarbejde med Industrialiseringsfonden for Central- og Østeuropa.

Meningen var, at de 14 medarbejdere skulle på seks måneders oplæring i København, men det er forlænget, så der går 18 måneder, inden de tager til Ungarn og derfra kan tage del udviklingen af spil.

- Tanken med det var at etablere en gren af IO, hvor vi havde rigelig adgang til talenter i Ungarn. Planen er ikke lykkedes så hurtigt, som vi troede muligt, men jeg tror stadig, at Eidos vil forfølge planen, fortæller Søren E. Jakobsen.

Han kan dog ikke sige det med sikkerhed, for med købet af IO Interactive har Eidos overtaget kontrollen med selskabet og dets fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere