Artikel top billede

Spiltest: Bliv to år igen og oplev dit værste mareridt

Gyserspillet Among the Sleep placerer dig i en to-årig drengs værste mareridt

Det er nok de færreste, der kan huske, hvordan det var at være to år gammel. Sådanne detaljer fortaber sig i forkalkningens tåger - men traumerne bliver siddende.

Noget af det værste, en to-årig kan opleve, er at vågne op midt om natten til mærkelige lyde i huset og opdage, at mor er borte. Kun iført blå pyjamas og med sin talende bamse i hånden må spilleren derfor begive sig ud i den store farlige virkelighed.

Den norske spiludviklers Krillbite Studios vinkel på gyserspillet er unikt, for nok udnytter selskabet alle genrens klicheer af uhyggelige lyde og livagtige skygger, men Krillbite har samtidig placeret oplevelsen i øjenhøjde på en to-årig, og det giver en ekstra dimension til gyset.

Støtte, kickstarter og Occulus Rift

Krillbite Studio har haft mulighed for at læne sig op ad en række offentlige støttemidler, og selskabet har derfor ikke behov for at tækkes de konventionelle spiludgiveres krav til spildesign - i stedet har Krillbite kunnet lege med formen.

Det er i konteksten for eksempel naturligt, at spillets menuer først dukker frem, hvis spilleren dækker sig for øjnene. Inden for samme logik er også hurtigere at kravle end at gå i spillet - hurtigst er det selvfølgelig at løbe, men som i virkeligheden snubler en to-årig før eller siden.

Spillets verden tårner sig op, når den ses fra en meters højde, og så bliver det blandt andet en udfordring at komme forbi lukkede døre. Der skal kravles på skuffer og kommoder eller flyttes stole for at komme videre. Det er en god detalje, der absolut giver mening i spillet, men det er også lidt en gimmick, som fascinerer mindre og mindre som spillet skrider frem.

Foruden offentlig støtte havde Krillbite Studio også succes med en Kickstarter-kampagne sidste år, hvilket blandt andet har givet mulighed for Occulus Rift-understøttelse i Among the Sleep. PlayStation 4-udgaven, der udkommer senere på året, skulle også supportere Sonys kommende Morpheus VR-brille.

Gem dig for monstrene

Den skræmmende præmis i Among the Sleep ligger i det hjælpeløse udgangspunkt, spilleren er placeret i. Som to-årig i en skræmmende verden med væltende perspektiver, farlige lyde og faktiske monstre handler det hverken om vold eller våben men om at gemme sig og kramme sin bamse.
Dyster musik, mørke skygger set i øjenkrogene kombineret med lyd- og chok-effekter er med til at skubbe stemning og atmosfære i den rigtige retning, mens spiludviklerne forsøger at presse spilleren derhen, hvor hjælpeløshed går hånd i hånd med håbløshed.

Udviklerholdet bag Among the Sleep er ikke stort, og projektet er samtidig Krillbite Studios første større spil. Tanken om at lave et gyserspil set fra en to-årigs perspektiv er ambitiøst, og den bliver fulgt til dørs. Men den bliver ikke udnyttet til fulde - der er meget mere potentiale i den grundlæggende idé.

Among the Sleep er således ikke et superpoleret spil, men det har en underliggende charme i udførelsen, som fint retfærdiggør at investere de cirka tre timer, som det tager at spille det igennem.

Læs også:
Sjov for en slik: Her er ti gode og billige spil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere