Artikel top billede

Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Der er opdaget et sikkerhedshul i verdens ellers mest sikre styresystem. Det kan betyde, at brugernes anonymitet står på spil

I disse NSA-tider er der mange, som ønsker en højere grad af anonymitet, end det traditionelle styresystem kan tilbyde.

Tor-netværket bliver ofte nævnt i denne sammenhæng som et værktøj, der kan holde nysgerrige væk. Lidt mindre kendt er det kompakte og Tor-beslægtede operativsystem Tails.

Tails er et Linux-baseret operativsystem, der fokuserer på personbeskyttelse og anonymitet ved at sørge for, at brugeren ikke efterlader sig nogen form for digitale spor på computeren.

Ligeledes sendes internettrafikken gennem Tor-netværket for at holde på hemmelighederne.

Snowdens system

Systemet er blevet kaldt "verdens sikreste" operativsystem, og websiden Engadget fortæller, at systemet bliver anvendt af Edward Snowden for at holde NSA fra døren.

Af den grund har NSA arbejdet ihærdigt på at skabe sig adgang til brugerne af systemet. Det skriver Hardware.no.

Men det er jo som bekendt de færreste programmer, der er 100 procent sikre, og nu skriver The Verge, at der er opdaget et potentielt sikkerhedshul i netop Tails ellers så sikre kode.

Fjerner anonymiteten

Sårbarheden er blevet opdaget af sikkerhedsfirmaet Exodus Intelligence, og for at forhindre at hullet bliver udnyttet, har firmaet valgt at holde de tekniske detaljer tæt ind til kroppen, indtil hullet bliver lukket.

Men der er tale om en alvorlig fejl, der gør det muligt for en hacker at af-anonymisere computere, der kører Tails.

Sårbarheden skal også gøre det muligt at fjernstarte programmer og derved bane vejen for ondsindet kode på maskiner, der anvender operativsystemet.

Der arbejdes dog for fuld damp på en løsning, der kan fikse problemet. Tails skriver på programmets webside, at der er en fuld rapport på vej om problemet.

Folkene bag Tails skriver ligeledes, at de hilser denne type opdagelser velkommen og, at der konstant arbejdes på at gøre systemet mere sikkert.

Læs også:

Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Open source-sårbarhed omsider lappet efter 20 år

Sikkerhedsbombe: Windows XP oversvømmer de små og mellemstore firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere