Artikel top billede

Dyrt at holde liv i din egen software: Så meget betaler du

Det er blevet dyrt at køre videre med de traditionelle, lokale it-løsninger og undlade at satse på cloud, lyder en advarsel. Det er dog ikke alle it-chefer, der oplever det samme.

Eje eller leje?

Det har i flere år været et centralt spørgsmål for mange it-chefer i forhold til valg af it-løsninger. 

Skal man tro en rådgiver, bliver det dog lettere og lettere at træffe beslutningen. 

Lokale it-løsninger bliver nemlig dyrere og mindre fleksible, mens cloud computing bare bliver billigere, skriver Capgemini-rådgiver Michael McLaughlin i et blogindlæg

Det gør cloud-løsningerne ganske attraktive for CIO'er, der har besparelser og effektiviseringer højt på agendaen 

"Med on-premise virksomhedssoftware (lokale it-installationer, red.) er der omkostningen ved at sikre den fortsatte relevans og innovationen."

Michael McLaughlin peger på, at prisen for at opgradere systemer og vedligeholde dem - og prisen for licenserne - er steget med mere end 20 procent om året i de senere år.

I nogle større virksomheder betaler man 20-25 procent af den oprindelige pris på softwaren om året bare for at få support.

"Det svarer til at betale det samme beløb, man betalte for den originale licens, hvert fjerde eller femte år," skriver Michael McLaughlin.

"Med cloud konverterer du disse faste udgifter til månedlige/kvartalsmæssige driftsomkostninger. Og disse omkostninger falder gradvist."

Skeptiske it-chefer: Ikke billigt nok
Det er dog langt fra alle, der mener, at cloud fører til tilstrækkeligt store besparelser i forhold til den traditionelle måde at hoste og drive it-løsningerne på.

Tidligere i år fortalte en Business Solution Manager hos Ikea, at risikoen ved cloud stadig er for høj, og at besparelserne er for små.

Han mener, at det kræver et besparelsespotentiale på omkring 50 procent, før overgangen til cloud for alvor slår igennem hos Ikea.

"Er besparelsen på bare 10 procent, vil risikoen ved cloud blive opfattet som værende for stor," lød forklaringen fra Ikea.

Vi har også tidligere skrevet om en britisk undersøgelse med deltagelse af 50 britiske CIO'er og it-chefer, hvor næsten tre ud af fire af de pågældende it-chefer havde forventet, at overgangen til cloud-baserede it-løsninger ville have udløst besparelser og lavere omkostninger.

Men kun 41 procent af it-cheferne kunne faktisk fortælle, at de havde fået barberet it-omkostningerne ned ved at overgå til cloud-baserede løsninger.

Læs også:

Ikea ikke i tvivl: Derfor er cloud computing alt for dyrt

It-chef til leverandørerne: Lav jeres cloud-priser om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere