Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Guide: Sådan laver du din egen private "Dropbox"-server med Raspberry Pi på et kvarter

Selv uden de store Linux-evner kan en nybegynder relativt nemt lave en Sync-server, som fungerer på samme måde som de kendte sky-tjenester, så længe man er væbnet med tålmodighed og gåpåmod.

Jeg tillader mig at kalde mig en ung knøs sammenlignes med nogle af vores mest garvede læsere. Med en alder på kun 25 år var min første computer, som jeg kunne kalde min egen i en alder af seks, allerede installeret med Windows 95.

Jeg har aldrig arbejdet i DoS eller anden kodebaseret system, men har fået serveret det hele på et sølvfad i form af en grafisk brugeroverflade, GUI. Alt var på et ikon foran mig, og jeg skulle bare klikke.

Det var dejligt dengang, men det betyder også, at jeg nu efter 19 år med hovedet i en computer ikke har nogen anelse om, hvordan jeg får en computer til at fungere uden en GUI, eller for den sags skyld hvordan software fungerer helt nede på laveste niveau. Jeg har hørt historien om nullet og et-tallet, men det hjælper ikke synderligt på forståelsen.

Det skulle ændres, og da jeg så, at Raspberry Pi, den lille computer på størrelse med et spillekort, kom i en ny forbedret udgave, tog jeg chancen og købte en. Optimistisk tænkte jeg, at så svært kan det sgu da ikke være at sætte sådan en op til noget, man kan bruge til noget.

Det skulle blive til en test af det lille monster, men hurtigt blev det i stedet til en test af min tålmodighed sammen med en guide til, hvordan man kommer i gang med Raspberry Pi'en og til at lave en lille privat sync-server.

Planen: At sætte Raspberry Pi B+ op sammen med Raspian, en ekstern harddisk (1 terabyte) og programmet Bittorrent Sync.

BitTorrent Sync er et program udarbejdet af folkene bag BitTorrent - den notorisk kendte Torrent-klient, som nok for det meste bruges til at hente ulovlige "How I Met Your Mother"-afsnit.

BitTorrent Sync er et program, som skal bruges til hurtigt at skabe en forbindelse mellem to computere til deling af filer via Torrent-protokollen. Det vil sige, at man relativt hurtigt kan overføre store filer mellem computere med en vis lethed.

Personligt har jeg brugt BitTorrent Sync til at dele billeder og video med venner, og mapperne synkroniserer automatisk, når der kommer noget nyt i dem. Desuden er det genialt til at overføre billeder, når ens redaktør bander over, at man ikke kan sende nok billeder via mails.

Det sker, uden at man skal igennem firmaers cloud-servere som for eksempel Dropbox eller OneDrive fra Microsoft. Med BitTorrent Sync går dataene fra A til B. Fra dig til din modtager.

BitTorrent Sync er gratis at bruge, og den eneste begrænsning på overførselstid og plads er din egen internethastighed og din egen lagerplads.

Det eneste store minus er, at begge computere SKAL være tændt, for at der kan synkroniseres.

Det er her, at Raspberry Pi kommer ind i billedet. Det koster en stor Big Tasty Bacon-menu (cirka 80 kroner) at have en Raspberry Pi tændt om året i strøm (ikke medregnet strømmen i den strømtilførte USB-hub), hvilket er væsentligt billigere end en Windows-maskine. Raspberry Pi ender altså med at være din egen private lille sky.

Raspberry Pi står i hjørnet af mit kontor og har en mappe delt via BitTorrent Sync til min arbejdscomputer og min stationære derhjemme.

På den måde har jeg alle mine vigtigste filer fordelt på tre forskellige maskiner - og på intet tidspunkt forlader de mine egne enheder. Min overvågningsparanoia kan slappe lidt mere af.

Trin 1: At sætte Raspberry Pi op med Raspbian

Første trin er at sætte den nyindkøbte Raspberry Pi op. Jeg har en Pi B+-model, men den nok mest populære B-model kan sagtens bruges.

Efter at have sat den op til mus, tastatur, internetstik og en HDMI-skærm fik jeg bootet det medfølgende MicroSD-kort. Her var der allerede flashet en "Noob"-Rom, som giver mig mulighed for at installere en række forskellige styresystemer relativt nemt.

For at køre BitTorrent Sync valgte jeg at køre Raspbian, som er en specialskrevet version af Debian-distroen til Raspberry Pi.

Nemt, smertefrit og relativt hurtigt gik det, før det var installeret. Efter tre kvarter kan Raspian bootes, og så er vi i gang. I første omgang kommer man til Raspbians konfiguationsmenu, hvor vi skal pille lidt.

Her vælger du at sætte din Raspberry Pi til at boote direkte til terminalen, som er hvad du skal arbejde fra. Der vil ikke være et grafisk interface, men det burde der heller ikke være behov for.

Samme sted vælger du også at slå SSH til. SSH er et system, som gør, at du kan få adgang til din terminal fra en anden computer, så du ikke behøver skærm og tastatur på Raspberry Pi'en hele tiden. Mere om det senere.

Trin 2: Opdater og opgrader systemet

Først skal Raspberry'en og Raspbian opdateres og opgraderes. Det gøres med to relativt nemme koder i terminalen.

Alle kodebidder i guiden kan kopieres fra artiklen med ctrl+c og efterfølgnde smides ind i terminalen ved at højreklikke. 

Sudo apt-get update

Update opdaterer listen over apps og deres respektable stier, så Raspberry pi'en ved, at der er tilgængelige opdateringer.

Sudo apt-get upgrade

Upgrade opdaterer så alle apps i systemet, som under "update" fik nye stier. Altid udfør sudo apt-get update før sudo apt-get upgrade, da upgrade ikke vil vide, hvad der skal opgraderes uden update.

Kort forklaret betyder "sudo", at du udfører den efterfølgende handling med "super-bruger"-rettigheder - en form for administratorrettigheder, og "apt-get" er en ordre til Raspbian, at den skal hente, flytte eller slette software.

Trin 3: Sæt PuTTY op for fjernkontrol

Indtil nu har vi brugt Raspberry Pi'en ved en skærm med tastatur og mus direkte sat til, men fordelen ved Raspberry Pi'en er netop, at man kan sætte den til alverden, hvorefter man kan gemme den væk.

Vi aktiverede SSH tidligere i Raspbians konfiguration. Hvis du glemte dette, eller vil ind i konfiguration igen, kan du skrive Sudo Raspi-config.

Du finder SSH under Advanced Options.

Derefter skal du installere programmet PuTTY på den computer, som du vil arbejde ud fra. For at forbinde med Raspberry Pi'en skal du bruge dens IP-adresse. Det bliver vist, når du booter Raspberry Pi'en, men ellers kan du skrive ip addr show.

Efter at have opsat PuTTY bliver du bedt om at logge ind på din Raspberry Pi med din bruger. Har du ikke aktivt ændret noget, er din bruger pi med kodeordet raspberry.

Trin 4: Sæt tiden til localtime

Et krav for, at Raspberry Pi og din computer skal synkronisere filer er, at deres ure er synkroniserede, så de passer inden for 600 sekunder. Der må gerne være en tidszoneforskel, men tiden skal stadig passe.

For at sikre dette skriver du date i din terminal. Det viser dato og klokkeslæt. Hvis tiden ikke passer med den danske tid, skal du skrive:

/usr/share/zoneinfo/Europe/Copenhagen  /etc/localtime

Tjek efterfølgende igen med date, om du har gjort det rigtigt.

Trin 5: Installer BitTorrent Sync

For at installere BitTorrent Sync skal du hente ARM-versionen af BT Sync. Dette gøres med nedenstående kommando, som skrives direkte ind i terminalen.

mkdir ~/.btsync && cd ~/.btsync

wget http://btsync.s3-website-us-east-1.amazonaws.com/btsync_arm.tar.gz

tar -xvf btsync_arm.tar.gz

Kopier hele teksten ovenfor i ét hug og tryk enter.

Efter et par minutter vil programmet være installeret, og du kan skrive kommando'en for at starte programmet:

Sudo ./btsync

Du skal være i din "home"-mappe for at installere den, men indtil videre burde du stadig være der.

cd skriver du for at komme tilbage til "home".

Hvis det lykkes korrekt med installationen, vil der stå noget lignende BitTorrent Sync forked to background. Pid = 3003.

Tallet kan variere.

Trin 6: Tilføj ekstern harddisk

Med mindre du har et meget stort SD-kort eller ikke vil have særlig meget på din Sync-server, er du nødt til at tilføje enten et USB-stik eller en ekstern harddisk.

I mit tilfælde tilføjede jeg en Seagate Slim Plus harddisk på 1 terabyte, som vi tidligere har testet. Først skal du have formateret den til Ext4-filsystemet, som Linux benytter sig af. Gør du dette, kan du ikke længere læse filerne på harddisken igennem din Windows-computer, men du kan sagtens igennem BitTorrent Sync.

Jeg brugte PartitionWizard, men der findes et hav af programmer, som kan gøre det for dig.

Husk at Raspberry Pi IKKE er kraftig nok til at give strøm til en ekstern harddisk igennem dens USB-indgange. Du skal have fat i en strømtilført USB-hub.

Derefter skal den eksterne harddisk "mountes". Det tog mig over en uge at få det til at virke med min harddisk. Til sidst måtte jeg bede vores dygtige web-udvikler om hjælp, og det er også ham, som har hjulpet med diverse kodelinjer igennem guiden.   

Sæt USB-pinden/den eksterne harddisk i en af Raspberry Pi'ens USB-indgange og vent et halv minuts tid.

Lav derefter en mappe, som er det sted, hvor vi skal finde den eksterne. Et godt råd ville være at placere den i /home/pi - stien, da "pi"-brugeren dermed altid kan få adgang til mappen, og du på den måde undgår rettighedsproblemer. 

mkdir /home/pi (brugernavnet)/PiStorage (hvad end du ønsker at kalde din nye mappe)

Derefter skal vi finde enhedens navn. Dette gør du med følgende kode:

sudo fdisk -l    (l som i liter)

Navnet er højst sandsynligt noget med "sda" (fx sda1).

Efterfølgende skal vi have den eksterne til at mounte automatisk, hver gang Raspberry Pi tændes:

sudo nano /etc/fstab

Med kommandoen ender vi i nedenstående felt. Her skal du skrive:

/dev/sda1        /home/pi/PiStorage                 ext4                    defaults            0                           0

Linjen sørger for, at harddisken automatisk bliver mounted, hver eneste gang du tænder din Raspberry Pi (så længe den eksterne er i den samme USB-indgang), og at den fører til /PiStorage-mappen. Det er her, at harddiskens gigabytes vil være at finde fremover. 

For at forlade ovenstående coder skal du skrive:

ctrl+O

(ctrl + O gemmer de ændringer, som du har lavet)

Til sidst skal du skrive følgende linje for at færdiggøre installationen af BitTorrentSync

sudo mkfs.ext4 /dev/sda1 -L BTSync

Efter dette er hele molevitten sat op. Har du haft brug for at genstarte din Raspberry Pi, skal du i "home"-mappen skrive ./btsync for efterfølgende at starte BitTorrentSync.

Trin 7: Sidste opsætning og forbindelse til andre

Åbn din foretrukne internetbrowser og skriv nedenstående:

Din Raspberry Pi's IP-adresse:8888/gui

Gør du dette, vil du få adgang til web-viseren i btsync. Første gang skal du skrive en kode og brugernavn ind, som du efterfølgende skal indskrive igen. Det er for, at andre ikke kan få adgang til din Pi's indhold.

Efterfølgende klikker du på Add folder og vælger den mappe, som du gerne vil dele. Du kan IKKE lave nye mapper i denne interface, du kan kun vælge, hvilke du vil dele. Vil du lave en ny, skal du i stedet gå tilbage til terminalen for at lave en mappe med mkdir /home/pi/PiStorage/NYMAPPE - eller hvordan du nu ønsker at sætte det op.

Så snart du har lavet en mappe, kan du dele den. Du får en såkaldt Secret - enten tilfældigt skabt eller også vælger du den selv (tilfældigt genereret er mest sikkert, og du kan altid bare sende den noget snørklede kode til venner og familie eller dine andre computere).

Efter at du har installeret BitTorrent Sync på enten Mac, pc eller Linux bliver du spurgt, om du har en "secret", hvilket du skriver ind. Har du flere - hvis du har delt flere mapper - skriver du også dem ind. Hvis alt er gået, som det skulle, vil filerne begynde at overføre.

Tillykke.

Du har nu din egen "Dropbox", hvor alle data kun er mellem dine enheder.

Dette er en måde at gøre det på, som virker rigtig godt for mig. Hvis du har gjort det på en anden måde, så skriv det endelig i kommentarfeltet forneden, så vi kan lære af hinanden. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere