Artikel top billede

Danske gadelygter med Wi-Fi: Er det overhovedet en god idé?

Interview: To danske kommuner skal i gang med at teste gadelamper med indbygget Wi-Fi. Men giver det overhovedet mening i en tid, hvor næsten alle har mobilt internet på deres telefon? Og hvor skal pengene komme fra? Vi har spurgt direktøren i S-light, Steen Rasmussen.

Lampeproducenten S-light har sammen med fiberselskabet Bredbånd Nord udviklet en gadelampe, som både oplyser gaden og sætter skub i dit internet på farten, da der er indbygget Wi-Fi i gadelamperne.

Viborg og Brønderslev er de to første kommuner, hvor lamperne skal sættes op.

S-light-direktør Steen Rasmussen. Teleselskaberne har over de seneste to år investeret 6,5 milliarder kroner i udbredelsen af mobilt net og 4G, og analytikere mener, at det mobile netværk er fremtiden. Så hvorfor har vi egentlig brug for Wi-Fi i gadelamperne?

"Det har vi, fordi vi kan tilbyde betydeligt mere kapacitet, end 4G kan. Vi ved, at man ikke kan komme på internettet, når der er mange mennesker forsamlet.

Så kan man ikke bruge sin mobiltelefon, man kan ikke downloade videoer og så videre, fordi der er for lidt kapacitet på nettet. Derfor drøfter vi selvfølgelig også med teleadministrationerne om at lave mobil off-loading, fordi de også har en interesse i at få flyttet noget af deres trafik over på fiber."

Hvordan vil I tjene penge på at levere internet uden for hjemmet, der jo er en service, som langt de fleste mennesker allerede betaler for at have i lommen?

"Vi har udviklet en landingpage, så når du møder et af vores Wi-Fi hotspot, kan du logge på, og der kan være forskellige kriterier for at komme på: Det kan være, at man skal være eksisterende kunde hos Bredbånd Nord.

Står du nede på banegården og vil surfe på nettet, mens du venter på bussen og toget, kan du med dit brugernavn og adgangskode hos Bredbånd Nord logge på netværket.

Det kan også være, at vi udbyder en service, hvor brugeren kan sige, at vedkommende er i et område med dårlig mobildækning i nogle timer, og så kan vi bede om 10 kroner for, at du benytter netværket så længe."

Kommunerne må ikke stille gratis internet til rådighed for danske borgere, så hvordan kommer jeres løsning om en kommunal investering i gadelamper med Wi-Fi uden om det?

"Vi stiller ikke gratis Wi-Fi til rådighed, og det gør kommunerne sådan set heller ikke.

Det kan være, at en city-forening i gågaden i Brønderslev har et ønske om at have højhastighedsinternet i gågaden, og så laver man et samarbejde mellem cityforeningen og kommunen. Det eneste, vi beder om i samarbejde med kommunen, er at bygge enhederne ind i lamperne og så bruge dem derfra.

Vi har endnu ikke afklaret, hvorvidt det er kommunerne, der ejer enhederne, som sidder i lamperne, men fiberen ejer Bredbånd Nord, kommunen ejer lampen, og strømmen til fiberforbindelsen er vi nødt til at betale for hos kommunen."

Brønderslev Kommune bliver den første kommune, hvor gadelamperne med indbyggede Wi-Fi hotspots bliver taget i brug. Hvordan kommer det konkret til at fungere, og hvem vil have adgang?

"Det kan jeg ikke forklare dig på nuværende tidspunkt. Men jeg kan sige dig, at det er rettet mod turister, og at det er rettet mod cityforeningen, som vil anvende de her løsninger til at tiltrække opmærksomhed og til at tiltrække brugere til både systemet og til byen i det hele taget."

Så her er det handelsstandsforeningen, som betaler for internettet?

"Det kan jeg ikke svare dig på. Indtil videre er det Bredbånd Nord, der betaler for fiberen og dette projekt. Det er dem, der ejer det.

Vi forhandler med med Bredbånd Nord og Brønderslev Kommune om, hvem der får rettigheder til at bruge systemet. Jeg kan ikke sige dig i detaljer endnu, hvordan det er tilrettelagt."

Læs også: 

Ny Wi-Fi-standard sætter turbo på trådløse netværk

Gratis Wi-Fi fra kommunen myldrer frem

Danske kommuner må nu levere gratis trådløst internet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere