Otte tegn på at Apple er Tim Cooks firma nu - og ikke Steve Jobs'

Tim Cook er støt ved at lægge arven efter Steve Jobs bag sig. Her har du otte Tim Cook-beslutninger, som Steve Jobs nok ikke ligefrem ville have jublet over.

At efterfølge Apples navnkundige stifter og topchef, Steve Jobs, var noget af en opgave, men Tim Cook tog handsken op i tiden op til Steve Jobs' død for små tre år siden: Nekrolog: Farvel til den modige æstetiker.

Den meget magtfulde og styrende Steve Jobs var kendt for at have meget stærke meninger om mange ting, hvilket på mange måder var grundlaget for Apples succes og meget sikre branding.

I dag er det den mere anonyme Tim Cook, der står ved roret, og selv om han er mere tilbageholdende i sin fremtræden end Steve Jobs, ligger han ikke under for Steve Jobs' holdninger og meninger.

Faktisk forlangte den dengang dødssyge Steve Jobs af Tim Cook, at han aldrig nogensinde måtte spørge sig selv: "Hvad ville Steve have gjort?," når der skulle tages beslutninger.

Det råd har Tim Cook fulgt.

Det viser de følgende eksempler, hvor Tim Cook har drejet Apple i sin helt egen retning.

Vil have fat i erhvervslivet
Apple har i de senere år haft fokus på at vinde erhvervslivets brugere - blandt andet ved at udvikle nye produkter til erhvervslivets brugere: Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon.

Steve Jobs ville ikke have noget med erhvervslivet at gøre og sagde endda, at han 'hadede' enterprise, fordi virksomheds-kunderne efter hans mening har det med at ville blande sig i udviklingen af softwaren, som de vil have tilrettet og justeret til lige deres specifikke behov, ligesom de forlanger at kende roadmaps flere år frem i tiden for bedre at kunne tilrettelægge deres indkøb.

Mens Steve Jobs selv ville bestemme.

Anderledes forholder det sig med den tidligere IBM-mand Tim Cook, der har taget bestik af hele 'bring your own device'-tendensen, som allerede har skubbet Apple-produkterne ind i virksomhederne i meget stort omfang. 

Og hvorfor så ikke udnytte det?

Skrotte Objective-C
Objective-C var Steve Jobs yndlings-udviklings-sprog. Det blev udviklet, da han arbejdede for Next, efter at han i 1985 forlod  Apple efter et skænderi med bestyrelsesmanden John Sculley. Og han tog det med tilbage til Apple, da han blev ansat igen, da Apple købte Next i 1997.

Derefter blev Objective-C standard-sproget hos Apple.

Objective-C er imidlertid et gammelt udviklingssprog, der blev skabt, før C++ for alvor tog fart, og det har ry for at være svært at mestre.

Så Tim Cook har i stedet indført udviklingssproget Swift, der er lettere, hurtigere og mere sikkert.

Du kan læse mere om Swift her: Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Splitte aktier og udbetale udbytte
Steve Jobs var hysterisk med at opbygge formue i Apple. Det skyldtes, at Apple i 1998 var ganske tæt på at gå konkurs og kun blev reddet, fordi Microsofts Bill Gates trådte til med en større sum.

Det var ydmygende for Steve Jobs, der dengang svor, at det aldrig skulle ske igen, og at Apple altid skulle have penge nok på bankbogen til at kunne klare sig.

Det betød, at han holdt pengene tilbage i stort omfang og var meget tilbageholdende med at udbetale de opsparede midler til selskabets aktionærer.

Sådan tænker Tim Cook ikke. Som mange andre selskaber udbetaler han gerne dividende til aktionærerne, der jo ofte bruger pengene til at købe nye Apple-aktier.

Læs mere her: Apple forgylder sine ejere: Udbetaler milliarder af kroner.

Bedre arbejdsmiljø
Det er velkendt, at Steve Jobs var en hård og på mange måder ubehagelig og utilregnelig chef, der var frygtet i organisationen. 

Der har været perioder, hvor mange ansatte i Apple har frygtet at køre i elevator med Steve Jobs, fordi de var bange for, at de ville nå at blive fyret i deres få minutter i elevator-enrum med topchefen. 

Det har ændret sig fuldstændigt med Tim Cook, der har fået indført en langt mere moderne ledelsesstil.

Kæmpe-opkøb
Under Steve Jobs købte Apple andre firmaer en gang imellem, men der var altid tale om mindre selskaber. De to største opkøb under Steve Jobs var således hans gamle selskab Next i 1997 samt PA Semi i 2008.

Tim Cook er langt mere indstillet på at gennemføre opkøb af selskaber så store, at fusionerne kan mærkes helt ud i Apples organisation.

Det gælder eksempelvis opkøbet af Beats i foråret for 17 milliarder kroner. 

Det kan du læse mere om her: Apple klar med sit største opkøb nogensinde. 

Fokus væk fra CEO'en
Steve Jobs elskede rampelyset og var dygtig til at udnytte opmærksomheden omkring sin person til at fremme branding-værdi og salg af Apples produkter.

Hvem husker ikke hans obligatoriske 'Oh, and just one more thing...', lige før han trak et banebrydende nyt produkt op af hatten til Apples store præsentationer.

Læs også: Den dag, hvor Jobs var sin egen 'one more thing.'

Steve Jobs forstod om nogen, at topchefens person tegner hele firmaet. Det var især sandt i lige netop hans tilfælde, for Steve Jobs bestemte. Punktum.

Tim Cook er langt mere tilbageholdende med sin person og har omgivet sig med en hel cirkel af rådgivere og direktører, der sammen med ham træffer beslutningerne. Og han er villig til at dele rampelyset med de andre.

Mere klassisk business-opbygning
Under Steve Jobs var Apple domineret af udviklere og ingeniører - altså skabende personer, der fokuserede på at udvikle produkterne.

Sådan er det ikke længere. Under Tim Cook har selskabet nemlig ansat rigtigt mange forretnings- og økonomi-orienterede folk, der arbejder med at få styr på fusioner, forsyningslinier, logistik, projektledelse og lignende.

Samtidig er meldingen, at fokus i selskabet er skiftet, så det ikke længere er produktudviklingen, der er gud i selskabet.

Og så indrømmer han fejl
Steve Jobs ville hellere æde sin arm på langs end indrømme en fejl. Tim Cook indrømmer gerne sine fejl, og han forlanger, at alle medarbejderne gør det samme - men uden at bebrejde dem, at de har taget fejl.

Her var Steve Jobs mere brutal. Eksempelvis fyrede han chefen for MobileMe-projektet foran hele udvikler-holdet, fordi han var utilfreds med softwaren. 

Tim Cook fyrede dog Scott Forstal, der stod i spidsen for iOS, fordi Forstall nægtede at beklage bøvl og rod med Apples korttjeneste - men altså ikke fordi han begik fejlen.

Det kan du læse mere om her: Manden bag den store kort-fadæse forlader Apple.

Læs også: 

Apples fejltring: Uden Jobs gik selskabet ned.

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs' DNA videre.


Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer & Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

24. januar 2017 | Læs mere


It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

26. januar 2017 | Læs mere


Customer Relationship Management (CRM)

CRM er stort set blevet en standard i danske virksomheder. Der stilles stigende krav til sikkerheden når værdifulde informationer om virksomhedens væsentligste aktiv - kunderne - skal sikres, deles og gemmes, og netop sikkerheden i den web-baserede løsning kan virke uoverskuelig. Hør mere om hvordan bringer du dig i front med CRM, og hvordan får du størst muligt afkast af din CRM-investering.

31. januar 2017 | Læs mere






Computerworld
Advarer om phishing-angreb: Pas på hvis du modtager denne PDF
En phishing-mail med en vedhæftet PDF er i øjeblikket på spil. Phishing-angrebet forsøger at narre modtagerne til at udlevere login-oplysninger.
CIO
2017 bliver et år, som man kommer til at skrive om i historiebøgerne: Nu kommer skiftet fra digitalisering til digital økonomi
Klumme: "I Danmark vil vi nu se et fokusskifte i ledelsesdiskussionen - ikke til digitalisering eller teknologibegejstring og -skepsis men til håndtering af en datadrevet virkelighed. For chefen gælder det nu: Op på ølkassen eller ud ad vagten.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Guide til hyperconverged infrastructure - Alt om forenklet it-infrastruktur
I dette white paper får du en guide til at komme i gang med Hyperconverged Infrastructure (forenklet it-infrastruktur)