Artikel top billede

Arkivfoto: iStockphoto.

Nørdekulturen og krøllede skjorter rykker ind i Det Hvide Hus

Selv med krøllede skjorter kan du nå til tops i it-verdenen, viser en udnævnelse af USA's nye digitale boss. Dansk ekspert peger på, at den afslappede tøjstil indvarsler en ny tid, hvor indhold er vigtigere end form.

Resultater skaber folk.

Sådan kunne en opgraderet version af flosklen 'klæder skaber folk' lyde i Det Hvide Hus i USA.

For på de bonede gulve i verdens måske mægtigste hus har præsident Barack Obama indsat den 35-årige ingeniør Mikey Dickerson fra Google som sin digitale spydspids til at få alle USA's offentlige systemer i havsnød på ret køl igen.

Og Mikey Dickerson er ikke en mand med fine fornemmelser for respektindgydende jakkesæt. Det forklarer han i en video fra sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus, hvor han iført en blå, storkrøllet skjorte møder sine nye kolleger.

En succes fra starten

Den tidligere Google-mand kan allerede nu bryste sig af fine resultater, efter at han sidste efterår kom ind som redningsmand og på et halvt år rettede gevaldigt op på præsidentens vingeskudte Healthcare.gov-site.

Sundhedshjemmesiden havde indtil da lidt under kaotisk teknik og manglende brugervenlighed.

Mikey Dickerson er nu ansat som chef for et rejsehold med titlen United States Digital Services Team, der skal fikse problemer med alle typer offentlige it-systemer og især websites rundt om i USA.

"Alle spørger som det første, om jeg nu har solgt ud og går i jakkesæt hver dag. For det er den hurtigste måde at spørge på, om det bare er samme gamle rumle (i Det hvide Hus, red.), eller om folk her rent faktisk lytter til det, jeg siger," forklarer Mikey Dickerson.

Han forklarer, at spørgsmålet om jakkesæt således også var ret vigtigt for de ingeniører, som han siden har hyret til sit website-fikser-værksted.

Slips er for præsidenten

I videoen indrømmer Mikey Dickerson, at han ikke længere går rundt i T-shirts, men at han nu færdes i The West Wing iført 'rigtig skjorte med knapper og krave'.

"Sådan ligger landet lige nu," siger Mikey Dickerson, der med en fortid hos Google i Californien således er vant til et arbejdsmiljø uden stramme slipseknuder og spidse sko.


Her kan du se, hvordan Mikey Dickerson tackler sit nye job og spørgsmål om den afslappede tøj-stil. 

I en sekvens i filmen driller præsident Barack Obama sit nye it-stjerneskud med, at han er begyndt at se helt officiel ud i jakkesæt med tilhørende slips, hvortil Mikey Dickerson replicerer:

"Det er faktisk kun, fordi du er her."

I en anden sekvens i filmen bliver han af chefen for USA's Økonomiske Råd rådgivet til at gå i det tøj, som han selv ønsker.

"Baseret på det arbejde, som du udførte på Healthcare.gov, skal du bare gøre, som det passer dig," lyder tøjrådet.

Mikey Dickerson har som chef for USA's digitale serviceteam fået titlen som USA's vice-CIO.

På Mikey Dickersons LinkedIn-profil med et billede af ham selv iført T-shirt, solhat og en hotdog i hånden beskriver han selv sin nye stilling med benævnelsen 'No fancy title, thanks'.

Indhold vigtigere end form

Videoen fra Mikey Dickersons første arbejdsdag er fyldt med violiner og feelgood-musik, og budskabet med den afslappede stil i den nyoprettede digitale afdeling er klar ifølge kommunikationsekspert Henrik Byager.

"It-verdenen og dens uformelle stil bryder med mange opfattelser af, hvad vi tidligere associerede med kompetence og seriøsitet, når tøjstilen er så afslappet. Den uformelle stil signalerer, at det handler om indhold og problemløsninger frem for form," vurderer Henrik Byager.

Han peger på, at mens andre sender deres jakkesæt til rens og presning, så ligner Mikey Dickerson en person, der sender sit tøj til krølning.

Kommunikationseksperten fremhæver samtidig, at somme tider kan it-verdenen blive 'grinagtigt afslappet', men det betyder ikke noget, så længe man leverer resultater.

"Den nye it-wonderboy kommer jo ikke til tops, fordi han har krøllede skjorter på, men fordi han kan levere varen og reddede Healtcare-hjemmesiden, der nærmest var ved at fælde hele Obamacare-projektet og koste præsidenten hans embede. Den slags påklædning er derfor et signal om en ny tid," forklarer Henrik Byager.

Computerworld har tidligere taget temperaturen på dress codes i det danske it-landskab, og der blev også gjort en dyd ud af at være afslappet, uformel og frem for alt klar på at løse de stillede opgaver i stedet for at se prangende ud.

Du kan se her, hvordan danske it-folk går klædt, når de skal på arbejde.

Læs også: 

It-firmaer til ansatte: Sådan skal du klæde dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere