Artikel top billede

Stor oprydning i Nets' ledelse

Den nye topchef rokerer rundt på en række topposter i betalingsvirksomheden Nets.

Efter blot et par uger som topchef i Nets er Bo Nilsson i gang med store ændringer i ledelsen. Det skriver Business.dk.

Tirsdag blev medarbejderne således orienteret om, at Barbara Taudorf Andersen, tidligere chef for infrastrukturområdet, forlader Nets. Det samme gør norske Øyvind Apelland, som har stået i spidsen for it-udvikling. Han afløses af Pia Jørgensen.

Også Peter Green fra HR-afdelingen er fratrådt i Nets. Han har fået job i GN, som han kom fra. Den finske Heikki Kapanen, der var leder af Louttokounti, som Nets købte i 2012, forlader det øverste ledelseslag og er nu blevet forflyttet tilbage som landechef i Finland. Det er dog en mindre stilling end den, han kommer fra, skriver Business.dk.

En gruppe af de største banker i Danmark og Norge solgte tidligere i år Nets til et konglomerat af kapitalfonde og ATP for 17 mia. kroner. Kort tid derefter eksploderede den største medieskandale i Danmark i nyere tid, da det viste sig, at ugebladet Se & Hør havde haft en kilde hos Nets' outsourcingpartner IBM, som lækkede fortrolige kortoplysninger om kendtes brug af kreditkort.

Det har givet meget uro internt i Nets, og Mette Kamsvåg stoppede som topchef 8. august. Hun blev erstattet af Nets' CFO, Bo Nilsson, som er arkitekten bag den seneste ledelsesrokade. Han begrunder over for avisen ændringerne med den nye strategi, der er lagt for virksomheden efter ejerskiftet.

"Vi har netop foretaget en organisationsændring, der afspejler vores strategi. Med udgangspunkt i kunderne har vi etableret tre nye forretningsenheder med fokus på sektorprodukter, finansielle services og løsninger til forretninger. På den måde vil vi yde en endnu bedre service til vores kunder og øge deres tilfredshed med de produkter og serviceydelser, vi leverer," siger Bo Nilsson til Business.dk.

Læs også:

Nets har fået ny direktør - her er hans tre største udfordringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere