Artikel top billede

Brandfare: HP tilbagekalder pc-kabler i Danmark

Et stort antal HP-strømkabler bliver nu tilbagekaldt efter mistanke om, at de udgør en brandfare. Danske HP-kunder kan også være i besiddelse af de defekte kabler.

It-giganten HP har indledt en større tilbagekaldelsesmission af kabler til selskabets pc'er, efter at flere folk har brændt sig på overophedede HP-ledninger.

I HP's officielle udmelding forlyder det, at udskiftningen vedrører strømforsyningskabler, der benyttes mellem stikkontakt og strømforsyningsenheder, og som er solgt sammen med HP og Compaqs bærbare og mini pc'er i perioden september 2010 til juni 2012.

Derudover drejer tilbagekaldelsen sig om tilbehørsprodukter som eksempelvis docking-stationer.

Danske kunder også ramt

HP fortæller, at den verdensomspændende tilbagekaldelse også gælder i Danmark.

"Vi kan ikke sige, hvor mange kabler det drejer sig om i Danmark, da det kun er en del af LS-15-kablerne, der er omfattet," fortæller HP's danske kommunikationschef, Henrik Kirkeskov, til Computerworld.

"De kunder, der har et kabel mærket med LS-15, skal gå ind på vores hjemmeside og tjekke, om netop deres kabel er omfattet af ombytningen. Hvis ja, sender vi kunden et nyt kabel," tilføjer han.

Du kan finde HP-hjemmesiden her.

Seks millioner kabler i USA

På verdensplan er omfanget af de potentielt brandvarme kabler endnu ukendt.

Den amerikanske forbrugerorganisation CPSC (Consumer Product Safety Commission) anslår, at alene i USA er der solgt knap seks millioner af de berørte kabler.

CPSC skriver, at HP i alt har modtaget 29 meldinger om overophedning, to brandskader og 13 rapporteringer om udstyr, der er ødelagt af de varme kabler.

HP er da heller ikke sen til at lægge sig ned med en undskyldning.

"Vi undskylder den ulejlighed, som udskiftningen betyder for vores kunder. Men kundernes sikkerhed går frem for alt og har vores absolut højeste prioritet," lyder det i en udmelding fra it-selskabet.

De brændte sig også

HP er dog langtfra det eneste selskab, som på det seneste har måttet ud i en større tilbagekaldelseskampagne for defekt udstyr.

Også Apple var tidligere på sommeren ude og advare sine kunder om, at visse iPhone-opladere kunne forårsage brand, hvorefter kunderne blev opfordret til at bytte deres USB-adaptere.

Hardwareselskaber som Sony, Panasonic og Lenovo har tidligere i år advaret sine kunder om defekte varer.

For Sonys vedkommende drejede det sig om 700 Vaio Flip-pc'er med Panasonic-batterier.

Panasonic tilbagekaldte i alt 43.000 laptop-batterier på grund af brandfare, mens pc-selskabet Lenovo i marts tilbagekaldte 37.000 batterier til Thinkpad-notebook - ligeledes på grund af overophedning.

Læs også:
Sværm af ultrabillige tablet-computere på vej: Køb en tablet for et par hundrede kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere