Artikel top billede

I aften går det løs: Her er hvad du kan forvente af Apple

Apple-feberen er igen begyndt at sprede sig, for om nogle timer går det løs, når Apple præsenterer en række nye produkter. Se her, hvad der er på trapperne.

Apple slår om nogle timer - tirsdag aften klokken 19.00 dansk tid - dørene op for et af selskabets sædvanlige hemmelighedsfulde events i konferencecenteret The Flint Center for the Performing Arts i Cupertino i Californien.

Apple har gennem årene fået opbygget de tilbagevendende produkt-præsentationer til et regulært fænomen - ikke mindst ved dygtigt at kontrollere rygtestrømmene i en grad, der har fået kunderne til at vente i åndeløs spænding.

Præsentationerne var et af afdøde Steve Jobs' varemærker, og han nød åbenlyst at spankulere rundt på scenen og berette om nye ting og i sidste øjeblik sige 'Oh, and just one more thing....' hvorefter han præsenterede den nyhed, som alle havde ventet på.

I aften er det Tim Cook, der står på scenen.

Du kan læse mere om hans rolle som arvtager efter Steve Jobs her: Otte tegn på at Apple er Tim Cooks firma nu - og ikke Steve Jobs'

Vanen tro har en lille gruppe afficionados da også i et par uger ventet i kø foran den store Apple Store i New York, hvor de håber at blive blandt de første, der får fingrene i en iPhone 6.

Skal Apple følge den sædvanlige cyklus, vil iPhone 6 lande i butikkerne 10 dage efter præsentationen - altså 19. september.

Flere af kø-liggerne er sponsorerede af forskellige firmaer, der betaler dem lidt penge og giver dem en iPhone 6 for at ligge i kø. Det sker i forventningen om, at nyhedsmedier og lignende vil interviewe de pågældende købere og dermed levere noget reklame for sponsorerne.

Du kan se et interview med en af disse 'professionelle' iPhone 6-kø-liggere her.

Det kan man forvente

Det regnes for ganske sikkert, at Apple tirsdag aften vil præsentere en iPhone 6, som står til at blive den første helt ny-designede iPhone-model siden iPhone 5, der blev lanceret i efteråret 2012: Her er iPhone 5: Tyndere, højere - og lynende hurtig.

Apple præsenterede til WWDC i juni det nye iOS 8, der giver et par fingerpeg om, hvad der er i vente.

Det kan du læse mere om her: Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Skal iPhone 6 spille optimalt sammen med iOS 8, vil vi således se større skærm og forskellige funktioner til helbreds-monitorering samt relativt stor lager-kapacitet.

Rygtesmedene forventer således:

- Integreret NFC-funktionalitet til trådløs betaling.

- Quad core A8 processor.

- 1134x750 skærm-opløsning.

- 8 MP kamera bagpå og 2,1 MP foran.

- Op til 128 gb lagerplads.

iWatch

Rygtet om en mulig lancering af Apples længe ventede iWatch har været fremme flere gange, men indtil videre er der intet sket.

Alligevel må vi regne det for i det mindste sandsynligt, at Apple tirsdag aften vil løfte sløret for iWatch-uret - om ikke andet fordi flere af de mægtige konkurrenter er langt med udviklingen af Android-baserede smartwatches.

Det kan du læse mere om her: Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.

Ny iPad Mini

Det regnes for overvejende sikkert, at Apple vil løfte sløret for en ny iPad Mini, der bliver den tredje i rækken efter iPad Mini 2 blev lanceret i oktober 2013.

Det kan meget vel være, at præsentationen af en ny iPad Mini først vil finde sted i oktober - altså et år efter lanceringen af forgængeren.

Det sandsynlige navn er iPad Mini Air.

Rygtesmedene tror, at den vil:

- blive meget tynd - måske helt ned til fem-seks mm.
- blive produceret i tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Få Touch ID-sensor rundt om Home-knappen.

- Blive udstyret med en A8-processor.

- Få 8 MP iSight-kamera.

- Bliver leveret med lagerplads på 16, 32, 64 og 128 GB.

Ny iPad Air

Det regnes også for ret sikkert, at Apple vil præsentere en ny iPad Air 2 eller iPad 6.

Selskabet har flere gange tidligere præsenteret nye iPad-modeller en måned efter præsentationen af nye iPhone-modeller, men flere mener, at Apple i aften alligevel vil løfte sløret for en ny iPad-model.

Det forventes, at en ny iPad-model vil få:

- Split-screen, så man kan arbejde med flere apps på én gang.

- Muligheden for at foretage telefonopkald via iPad'en på samme måde, som man i dag kan med mange Android-tablet.

Det kan du læse mere om her: Tablet-markedet udvikler sig helt forkert for Apple: iPad-nedtur forude

- Touch ID - måske i en scanner rundt om Home-knappen, da Touch ID understøttes i iOS 8.

- Tre kulører: Hvid, sort og guld.

- Tyndere end den nuværende iPad Air.

Der er i øvrigt også rygter om, at Apple er på vej med en ny phablet - altså en mellemting mellem en iPhone og en iPad.

Den kan komme til at hedde iPhone Air eller iPhone 6L eller iPhone Plus og vil angiveligt få en 5,5" skærm, men til gengæld meget tynd med en tykkelse på blot 6,7 mm.

Men dette er jo bare rygter.

Geekculture har i øvrigt udarbejdet en meget fin vejledning til alle Apple-fans, der måtte sidde klar og vente i aften. Blandt andet anbefaler Geekculture, at man ifører sig de lykkebringende underhylere, som man også havde på, da Steve Jobs præsenterede den første iPhone - om ikke andet så for en sikkerheds skyld.

Du kan se Geekcultures anbefalinger her.

Computerworld rapporterer selvfølgelig fra aftenens præsentation. Du kan også følge med live på Apples egen hjemmeside.

Læs også:

Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere