Artikel top billede

Direktør: Nørden er fremtidens leder - gi' os nu flere af dem!

It-ingeniører og dataloger er alle lønkronerne værd, og vi skal se at komme i gang med at uddanne flere af dem, hvis vi vil have vækst i kongeriget. Sådan lyder svadaen fra en de store aftagere af højtuddannede it-folk.

"Nørder er fremtidens ledere. Det er dem, der skal sørge for vækst og kreativitet i dansk it-udvikling."

Sådan lyder det fra André Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany samt medlem af Dansk Industri's forsknings- og uddannelsespolitiske udvalg.

"Danske dataloger og ingeniører er nogle af verdens bedste, og de er absolut deres løn værd. Samtidig er de også fremtidens ledere. En nørd er faktisk fremtidens leder og innovator - vi må og skal bare have lavet nogle flere af dem," siger han til Computerworld.

Toppen af isbjerget

Danmarks Statistik har netop frigivet tal for, hvor mange ledige it-folk der er i kongeriget. Talknuserne fortæller, at der er næsten 4.000 ubesatte job i andet kvartal i 2014.

Læs den historie her: Eksplosion i antallet af ledige IKT-job: 3.859

Det tal ser Netcompany-direktøren blot som toppen af isbjerget.

"DI ITEK's prognose viser, at vi i 2020 kommer til at mangle 4.000 højtuddannede it-folk fra universiteterne - bemærk højtuddannede - sammenholdt med yderligere ledige it-stillinger tør jeg slet ikke at tænke på, hvad det samlede tal bliver på det tidspunkt," siger han, og fortsætter:

"Vi snakker og snakker om, at der er for få danske, højtuddannede it-folk, men vi gør ikke noget ved det, og det er måske det største problem, som it-Danmark står overfor."

Hent dem fra udlandet

Han mener heller ikke, at vi skal være så berøringsangste for at hente it-folk fra udlandet.

"Ellers tager de jo bare til et andet land og skaber værdi der. Norge mangler eksempelvis 20.000 it-folk lige nu. Vi er i skarp konkurrence med de lande, der ligger lige ved siden af os, og det er en skønhedskonkurrence om at tiltrække de bedste," siger André Rogaczewski.

Han peger på tre konkrete områder, der kan føre til flere it-ingeniører og dataloger.

"Vi skal have flyttet optag fra kombinationsuddannelserne og humanistisk orienterede it-uddannelser over til datalogi og civilingeniør-fagene. Det er denne gruppe, der driver væksten frem i form af ny og bedre it."

Der skal altså mere hardcore-teknologi i uddannelserne - og lidt mindre af de bløde værdier.

"Vi har ikke brug for flere folk, der ved hvordan man bruger apps. Vi skal have folk, der kan bygge nye it-systemer. Det er ikke nok at få folk uddannet. Vi skal uddanne der, hvor væksten er."

Kom så piger!

Han peger også på de danske kvinder som en del af løsningen.

"Antallet af kvinder, som tager en videregående uddannelser, er på 60 procent. På datalogi og ingeniøruddannelser er tallet meget lavere, væsentligt lavere. Vi skal have pigerne i gang i en fart," siger André Rogaczewski.

Læs også: Så mange unge er optaget på de danske it-uddannelser

Og for at it-branchen kan score kvinderne, skal der en kulturændring i gang i samarbejde med kvindelige rollemodeller.

"Kvinderne kan snildt tage en naturvidenskabelig it-uddannelse, men vælger i stedet medicin eller jura," siger han og eksemplificerer:

"Hvad vil du som far helst have, at din datter tager for en uddannelse: Støvet ingeniør eller den glorværdige medicinuddannelse? Det skal laves om."

Der skal altså en charmeoffensiv til for at gøre de it-faglige uddannelser mere attraktive.

Det tredje punkt, han gerne vil rette op på, er rå-materialet fra gymnasierne, der skal være bedre til matematik og naturfaglige discipliner.

"Selvfølgelig melder jeg mig ind i debatten, fordi min virksomhed mangler højtuddannede it-folk, men det handler om mere end det. Det er et kæmpeproblem i store dele af it-brancen."

Har André Rogaczewski ret? Har du eller din virksomhed også svært ved at få kvalificerede it-folk i stald, og hvad gør I for at finde de bedste?

Skriv løs i debatten.

Danske Lego er et eksempel på virksomhed, der har en helt fast strategi på det område: Lego overhaler Microsoft: Sådan indfanger vi Danmarks bedste it-folk

Læs også:
Så mange unge er optaget på de danske it-uddannelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere