Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Seks kommuner går sammen om at lukke mobilhuller

Telenor vinder et usædvanligt udbud i Jylland, hvor flere kommuner er gået sammen for at sikre mobildækningen og spare kassen.

Seks vestjyske kommuner er gået sammen om at lukke deres mobilhuller i et klyngeudbud, hvor Telenor har vundet ordren.

Kommunerne ønsker ikke at sætte et prisskilt på udbuddet, men det bliver oplyst, at de hver især sparer et sted mellem 57 procent og 66 procent i forhold til deres nuværende aftaler.

For Lemvig Kommune med 21.000 indbyggere gælder der en besparelse på 66 procent.

Det betyder i kroner og øre en årlig besparelse på en halv million kroner, fortæller Lemvigs it-chef, Thomas Hyldgaard, til Computerworld.

"Telenor skal sikre, at 98,5 procent af alle matrikler i alle seks kommuner er dækket af minimum 3G. Derudover skal Telenor sørge for, at alle kommunale bygninger har dækning indendørs," forklarer Thomas Hyldgaard om aftalen.

Med i aftalen er også fastnettelefoni samt køb af mobiltelefoner.

Bedre end SKI

De seks kommuner vil omkring den 1. maj 2015 have udarbejdet en liste over borgere, der ikke er dækket, hvilket Telenor så kontraktligt er forpligtet til at sørge for.

I dag har kommunerne ikke en egentlig opgørelse over, hvordan dækningen er i dag.

Men dækningskravet på 98,5 procent er ikke helt tilfældigt valgt, da SKI-udbuddet lyder på 98 procent.

"Vi har som mange andre kommuner en række udfordringer med mobildækningen til vores udekørende personale, og når det kommer til telemedicinske løsninger. Og så var vi nogle it-chefer, der talte sammen om at finde en fælles løsning," siger Lemvigs it-chef Thomas Hyldgaard til Computerworld.

Kommunerne er altså i første omgang gået i fællesudbud for at løse de kommunale mobiludfordringer, men Thomas Hyldgaard håber som sidegevinst, at den bedre mobildækning vil smitte af på erhvervslivet og på kommunernes omkring 300.000 borgere.

Flere går sammen

Ud over de seks vestjyske kommuner i dette teleudbud er også sjællandske kommuner tidligere gået sammen om en fælles it-driftsløsning.

Det kan du læse mere om her:
Derfor går tre kommuner sammen om fælles it-drift

Thomas Hyldgaard bedyrer, at samarbejdet i de vestjyske kommuners teleudbud har været særdeles godt.

Derfor forventer han også, at det ikke er sidste gang, at de seks kommuner vil gå sammen for at opnå stordriftsfordele hos en leverandør.

Læs også:
Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sæt din it-ven på toget til Vestjylland - og scor 10.000 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere