Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC's IP-telefoni sendt i sort af morgentrafikken - hele Norden ramt

En fejl i TDC's IP-net har onsdag morgen sendt tusindvis af TDC-kunder i sort.

Danmarks største teleselskab TDC har onsdag morgen og formiddag været ramt af et seriøst nedbrud på sin IP-telefoni-omstilling, som selskabet markedsfører som TDC Scale.

TDC Scale er en hostet løsning, der ligger hos TDC, og som blandt andet sørger for omstilling til mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser og til andre af virksomhedernes kontorer.

Nedbruddet har varet siden klokken otte onsdag morgen, og det er blevet udbedret omkring kvart over 11.

Hele Norden ramt

TDC har omkring 4.000 Scale-virksomhedskunder i Danmark, Sverige og Norge, og derudover har selskabet omkring en halv million IP-telefoni-kunder alene i Danmark, hvoraf flere også kan være ramt af nedbruddet. 

TDC's kommunikationsmedarbejder Rasmus Avnskjold fortæller, at hele Norden har været ramt, men han understreger, at ikke alle nordiske kunder er berørte af nedbruddet.

"Vi kan endnu ikke sætte tal på, men det er formentligt relativt mange Scale-kunder og knap så mange IP-telefoni-abonnenter, som har været påvirket af nedbruddet," siger Rasmus Avnskjold til Computerworld. 

Skyldtes opgradering

Han forklarer, at nedbruddet i første omgang skyldtes en planlagt opgradering til Scale-løsning, som dog ikke gik helt planmæssigt. 

Da morgentrafikken så ramte IP-netværket, blev nettet presset, og det gik derefter i sort for mange af Scale-kunderne. 

"IP-telefonkunderne har været tilbage kvart over 10, mens det har været lidt senere for Scale-kunderne," forklarer Rasmus Avnskjold. 

Han fortæller, at onsdag før middagstid er situationen blevet stabiliseret, og driften af Scale kører normalt igen. 

Læs også:
Glem hackere: Vejret er en af de største trusler mod din mobil

Her er forklaringen: Derfor forsvandt millioner af TDC-sms'er




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere