Foto: itelligence

Dansk SAP-firma blev solgt for millioner: Her er det i dag

Top 100: For tre år siden blev danske 2C Change solgt for et trecifret millionbeløb. I dag er det nye selskab blevet udnævnt til Danmarks bedste SAP-integrator. Her giver Nicolaj Vang Jessen opskriften på den succes.

Annonce:
Annonce:
"Det er klart, at der er en forskel på at være 20 - 30 ansatte og så pludselig at være mere end 200. Vi har naturligvis tabt noget nærhed på den rejse, som vi har været igennem."
I 2011 opkøbte tyske Itelligence det danske SAP-hus 2C Change for et trecfiret millionbeløb.

En virksomhed med en ganske utraditionel historie. 2C Change, der i dag har skiftet navn til Itelligence, adskiller sig nemlig fra mange andre virksomheder ved, at den ikke er blevet stiftet af en, to eller tre personer.

Nej, i 2002 blev 2C Change stiftet af intet mindre end 13 forskellige personer, der alle var tidligere kolleger i det jyske konsulenthus R5 Consulting.

Netop fordi Itelligence i Danmark blev stiftet af en stor persongruppe, der kendte hinanden i forvejen, så eksisterer der en en særlig ånd i virksomheden, forklarer Nicolaj Vang Jessen, der er medstifter af 2C Change og i dag er administrerende direktør for Itelligence i Norden. 

Men netop denne følelse af nærhed, som findes i en virksomhed, hvor alle kender hinanden, kan være svær at opretholde, når virksomheden vokser hastigt og ender med at blive opkøbt af en større udenlandsk koncern.

"Det er klart, at der er en forskel på at være 20-30 ansatte og så pludselig at være mere end 200."

"Vi har naturligvis tabt noget nærhed på den rejse, som vi har været igennem. Topledelsen kan naturligvis ikke længere være tæt på alle medarbejderne som tidligere, men her er det så vores opgave at få skabt en kultur, hvor lederne i niveauet under får genskabt noget af den nærhed i deres teams," siger han.

Succesfuld integration afhænger af...
I dag, tre år efter opkøbet, har 2C Change for længst skiftet navn til Itelligence, og virksomheden er netop blevet kåret til Danmarks bedste SAP-Integrator i Computerworlds årlige Top 100-konkurrence.

På mange måde er det et symbol på, at processen med at integrere det tidligere 2C Change under Itelligences faner har været en succes. En proces, som virksomheden har lagt mange kræfter i, fortæller Nicolaj Vang Jessen.

"Succesfuld integration afhænger ekstremt meget af kommunikation, og det er noget, som du aldrig må undervurdere værdien af," siger han.

Når medarbejderne får at vide, at deres virksomheder er blevet opkøbt, vil der ofte opstå en usikkerhed og er nervøsitet for fremtiden. 

Det oplevede Nicolaj Vang Jessen også i 2C Change. 

"Folk tænker naturligvis især på deres egen situation, når der sker store forandringer. Derfor var det helt afgørende for os at informere grundigt om processen."

"For hvis du som ansat ikke får tilstrækkeligt med information, så begynder du ofte selv at konstruere dine egne historier. Folk begynder at frygte, at de vil miste deres arbejde, eller at deres arbejdsopgaver pludselig bliver ændret voldsomt," forklarer han. 


"Det var helt afgørende for os at informere grundigt om processen. For hvis du som ansat ikke får tilstrækkeligt med information, så begynder du ofte selv at konstruere dine egne historier."
Derfor var det i forbindelse med overtagelsen afgørende at undgå, at der opstod et informations-vakuum, hvor myter og frygt ofte har gode vækstbetingelser. 

Ugentlige telefonmøder
Det første virksomheden gjorde var at samle medarbejderne til et fællesmøde, hvor der blev informeret om beslutningen og baggrunden for den, og derefter blev der fremlagt en plan over, hvad der ville komme til at ske i den kommende tid. 

"Hver uge arrangerede vi desuden et telefonmøde, hvor medarbejdere kunne ringe ind og blive informeret om, hvordan integrationen forløb. Vi sørgede for at holde telefonmøderne i grupper, der var så tilpas små, at folk følte sig komfortable ved at stille spørgsmål," siger han. 

Ifølge Nicolaj Vang Jessen var der som regel 15 deltagere på telefonmøderne, og i starten blev de afholdt ugentligt, men efterhånden som integrationsprocessen skred længere frem, blev antallet af møderne nedtrappet. 

Sådan skabes der en Itelligence-ånd
I dag har den nordiske afdeling af Itelligence, som Nicolaj Vang Jessen står i spidsen for, omkring 250 ansatte. I Danmark har Itelligence tre afdelinger, der er placeret i Hvidovre, Horsens og Århus. 

Selv bestræber Nicolaj Vang Jessens sig på at opholde sig i så mange dele af firmaet som muligt. Han har ikke noget fast kontor, men bruger to dage om ugen i København, en dag i Horsens og en eller to dage ugentlige dage i Norge eller Sverige. Selv er han bosiddende i Fredericia. 

Det kræver en målrettet indsatse, hvis man skal opbygge en fælles ånd i en virksomhed, der er spredt ud over så mange lokationer. 

"Derfor investerer vi meget i vores medarbejdere. Udover faglig læring og opbygning, så investerer vi også i sociale relationer," siger Nicolaj Vang Jessen. 

"Vi bruger rigtig meget krudt på at lave sociale og faglige arrangementer. Ofte kombinerer vi det sociale og det faglige på studieture til udlandet og nogle arrangmenter, som vi har døbt "Nørdedøgnet" og "Faglig Fredag," siger han. 

Nicolaj Vang Jessen vurderer i dag, at integrationen af 2C Change i Itelligence er forløbet ganske smertefrit, og det mener han blandt andet skyldes den decentrale kultur i Itelligence-koncernen. 

"I nogle koncerner kører man efter en centraliserings-filosofi, hvor det hele bare går bum-bum-bum, og så er man blevet kørt over. Men den oplevelse har vi slet ikke haft," siger han. 

De erfaringer som Nicolaj Vang Jessen gjorde sig i forbindelse med integrationen af 2C Change i Itelligence, fik han fornylig brug for igen:

Itelligence opkøbte det danske konsulenthus 4C Management Consulting, hvis 38 medarbejdere fra og med 1. januar 2014 skulle integreres i den danske afdeling af Itelligence. 

Læs også:

Computerworlds Top 100: Her er Danmarks bedste it-virksomhed


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


IT-JOB

Se flere it-job hos

 
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til EU's nye persondataforordning

EU's kommende nye persondata-forordning får konsekvenser for alle virksomheder og organisationer, som fremover skal have et langt skarpere fokus på persondata-ret og it-sikkerhed. På denne konference får du fuldt overblik over regler og konsekvenser samt de konkrete forhold, som DPO'en skal forholde sig til. Læs mere

Idrættens Hus - 2605 Brøndby



Oplev Fremtidens ERP

Går du med tanker om at udskifte dit ERP-system, så giver Fremtidens ERP dig opdateret viden og inspiration til hvad den fremtidssikrede ERP-løsning anno 2016 bør indeholde. Unit4 inviterer til seminar torsdag den 26. maj i København, hvor vi skal se på hvad cloud, big data og machine learning kan tilbyde servicevirksomheder. Du vil derudover også få tips til hvordan du finder den rigtige løsning for netop din virksomhed og hvilke faldgruber du bør undgå. Læs mere

Comwell Conference Center Copenhagen (AC Hotel Bella Sky) - 2300 København S



Få bedre performance på forretningskritiske applikationer

Nutidens virksomheder drives af it og specielt software. Bliv opdateret på, hvordan brugen af APM kan hjælpe og understøtte overgangen til en softwaredefineret forretning. Læs mere

Wihlborgs Konferencecenter - 2750 Ballerup







Computerworld
Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet
Reportage: Med nummerpladegenkendelse kan politiet holde øje med alt fra forsikringssvindlere til terrormistænkte. Vi tog med på en prøvetur i en patruljevogn, og det blev en ganske imponerende oplevelse.
CIO
Sådan fik Jonny Vad reduceret it-nedetiden fra 37.000 timer til næsten nul på et enkelt år
Ved at overvåge it-leverandørernes præstationer røg antallet af spildte arbejdstimer ned fra 37.000 til ganske få timer på et enkelt år. "Det er ganske enkelt og uhyre effektivt," fortæller it-chefen, der fik ideen.
Comon
Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden
Microsoft havner helt i bunden af denne antivirustest. I den modsatte ende af skalaen klarer en russisk produceret sikkerhedspakke sig bedst. Læs en sammenlignende test af 19 antivirusprogrammer her.
Channelworld
Microsoft skruer gevaldigt op for dansk udviklingscenter: Hyrer udviklere i bundter
Microsoft ansætter op mod 50 nye udviklere i selskabets største investering på dansk jord siden opkøbet af Navision i 2002.
White paper
Mikrosegmentering for Dummies
Hvad er Mikrosegmentering og hvad skal det bruges til. Få 10 fordele ved Mikrosegementering i den "For Dummies" bog