Artikel top billede

Apple vil lukke OS X-hul til farlige Shockshell: Men du behøver intet frygte alligevel

OS X er i modstandsdygtigt overfor den frygtede Shockshell. Men det kræver, at du ikke har pillet ved din Mac.

Som Computerworld fortalte torsdag 25. september, er der fundet en kritisk sårbarhed i det Bash-shell-kommandoværktøj, der findes i både Linux og Unix og i Apples Mac OS X.

Apple-brugerne bliver nu informeret om, at der ikke er grund til panik, selv om sårbarheden bliver vurderet som kritisk og på linje med den meget omtalte Heartbleed-sårbarhed.

Nogle mener sågar, at risikoen for at blive ramt af Shellshock kan være et langt mere alvorligt problem.

Heartbleed-sårbarheden betød blandt andet, at adgangskoder og brugernavne og andre private oplysninger kunne havne i de forkerte hænder via den sårbarhed, der var i OpenSSL.

Med Shockshell er truslen snarere, at de kriminelle kan tage kontrollen over de sårbare systemer, fordi de får mulighed for at afvikle kode via Bash-kommandoværktøjet.

OS X er sikkert

Apple siger nu i en udtalelse til Threatpost, at langt hovedparten af brugerne ikke er udsat for nogen som helst risiko.

"OS X er sikkert i standardopsætningen og derfor ikke udsat for fjernangreb med mindre brugeren selv har konfigurereret de avancerede Unix-services," siger en Apple-talsperson til Threatpost.

Firmaet arbejder dog stadig på at lukke sårbarheden med en opdatering.

"Vi arbejder på at udvikle en software-opdatering, der kan lukke hullet i forbindelse med brugen af avancerede funktioner," lyder det.

Rich Mogull, der er sikkerhedsekspert i firmaet Securosis, forklarer Apples situation således:

"Bash-sårbarheden rammer OS X på same måde som Linux- og Unix-maskiner, men siden OS X-udrulninger sjældent er webservere, er standardindstillingerne nok til at sikre brugeren," lyder hans vurdering til Threatpost.

Han opfordrer ligeledes til, at man venter på en rettelse fra Apple.

"Man kan kompilere et patch manuelt, men vent på, at Apple får sin rettelse på plads. De arbejder hårdt på opgaven, og det er vigtigt at få lukket hullet ordentligt, så man ikke ender med en halv løsning," siger han.

Gratis værktøj

Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har tidligere givet en række gode råd i forbindelse med håndteringen af Bash-problemet på Linux og UNIX.

Dem kan du læse mere om: her.

Sikkerhedsfirmaet har også et gratis værktøj, der sikrer imod Shellshock.

Læs også:
Derfor er Bash-sårbarheden kritisk: 'Shellshock' kan ramme et hav af systemer

Alvorlig sårbarhed opdaget: Kan ramme Linux, Unix og Mac OS X




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere