Artikel top billede

En uge efter hype-hysteriet: Nu rager Ello folk en høstblomst

Det sociale medie Ello blev i sidste udskreget som Facebooks reklamefrie afløser, men er der egentlig hold i det udsagn? Få svaret fra en ekspert i sociale medier, som her giver sin uforbeholdne mening om Ellos fremtidschancer.

En af sidste uges store historier på nettet var det sociale medie Ello, som angiveligt fik et sted mellem 30.000 og 40.000 nye brugere i timen.

Det svarer til, at der kom knap én million nye brugere til i døgnet.

Eller sagt på en anden måde - i det tempo ville det tage Ello et sted mellem tre og fire år at kapre det samme antal brugere, som Facebook har i dag.

Hypen er sivet ud

Invitationer til Ello blev i starten af sidste uge spredt for alverdens vinde.

Flere traditionelle medier greb invitationerne til at gennemgå Ello lige fra selskabets udsagn om, at brugerdata på sitet ikke skal afleveres til reklamehajer og til, at det var venturekapitalfonde, som var de økonomiske motorer ved stiftelsen af selskabet i marts.

Der lød blandt andet historier om, at folk tilbød at købe medlemskab af Ello for flere hundrede kroner på eBay, da Ello er en lukket klub, der kun lukker inviterede medlemmer ind af sine virtuelle døre.

Til gengæld skulle folk ikke bekymre sig om data-snageri eller censur på Ello-sitet. 

Efter en lille uge med seriøs Ello-hype er gassen så småt sivet ud af den sociale medieballon, og interessen for Ello på verdens største søgemaskine Google er også faldet ganske drastisk på få dage.


Her er interesse-kurven for Ello Ifølge Google Trends. Kurven viser, at interessen toppede tirsdag den 30. september. hvorefter det er gåët nedad bakke. 

Folk er ligeglade med data
Computerworld har stillet den sociale medie-ekspert Thomas Bigum spørgsmål om, hvorvidt Ello kan vippe etablerede sociale medier som Facebook og Twitter af pinden med løfter om at levere en reklamefri platform til brugerne.

Da Thomas Bigum i den seneste tid har været på konferencer i det store udland, har han svaret på Computerworld spørgsmål via en video, som du kan se her:

En af hovedpointerne i Thomas Bigums videosvar er, at sites som Ello rundt regnet har nul chancer for at tage kampen op mod storspillerne på de sociale platforme.

"Ello er endnu et socialt netværk, der kommer i rækken af udfordrere, som alle sammen kommer for sent," forklarer Thomas Bigum indledningsvist i sit videosvar til Computerworld.

Han nævner, at der er mindre forskydninger og overlap mellem de fem store - Facebook, Twitter, Youtube, Instagram og LinkedIN - men de er svære at vinde markedsandele fra.

Også selvom Ello slår på tromme for, at sitet modsat de fem store spillere ikke vil belemre sine brugere med reklamer baseret på brugernes egne data.

"Folk er bedøvende ligeglade med deres data, for de giver dem væk for at få en platform, hvor de kan kommunikere med deres venner," siger Thomas Bigum.

Og hvis ens venner ikke er på Ello, så svarer det jo lidt til at have verdens første telefon uden at have nogen at ringe til.

Er det nu også rigtig reklamefrit?

I sine betingelser skriver Ello trods sine løfter om ikke at dele brugerdata, at brugernes data kan deles med en tredjepart under forskellige omstændigheder.


Disse betingelser går blandt ud på, at en bruger tillader delingen. Delingen kan også ske, hvis loven kræver deling af data, eller hvis Ello indgår partnerskab med en tredjepart - eksempelvis en spiludbyder - som brugerne skal betale til.

"Ello har ikke nogen tilknyttede selskaber lige nu, men hvis vi får det i fremtiden, så kan der deles informationer med dem også," står der blandt andet i Ellos brugerbetingelser.

Den formulering kalder Thomas Bigum en kattelem.

"Ello kommer til at bryde aftalen (om brugen af brugernes data, red), hvis de bliver store nok. Eller også kommer der brugerbetaling, og det gider folk ikke," vurderer den sociale medieekspert omkring det sociale netværks forretningsmuligheder.

En tredje mulighed for økonomisk overlevelse er, at der med tiden kommer annoncer på sitet.

Thomas Bigum forudsiger dog, at en fjerde mulighed - at Ello lige så langsomt forsvinder igen - som det mest sandsynlige scenario.

Giv din mening til kende: Har du selv erfaring med Ello og andre niche-medier, der kan bide skeer med de store som Facebook, Twitter og LinkedIN? Hvad skal der til, før disse giganter kan vippes af pinden?




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere