Artikel top billede

Her er tre gode Chromebooks som du bør overveje

Efter muligheden for NemID på JavaScript er Chromebooks strømmet til Danmark. Her er tre gode bud på en Chromebook-computer til dig.

Chromebooks har været på et hastigt indtog i de danske butikker og koster lige omkring de 2.500 kroner i gennemsnit.

Det er computere, som har lige præcis det mest nødvendige hardware for at kunne sende - og hente - al data fra skyen. Googles sky. 

Nogle kører intels Celeron-processor imens andre kører ARM-processorer som Samsungs Exynos-processor eller Nvidias Tegra K1, men fælles er, at det ikke er stærke computere i samme stil som egentlige Windows eller Mac-bærbare.

Derfor kan de heller ikke køre egentlige programmer, men fungerer i stedet i Googles browser Chrome i form af tilføjelser - et andet ord for apps. 

Samsung har netop stoppet deres salg af bærbare i Europa, og dermed også salget af Chromebooks.

Der er dog stadig butikker på markedet, som sælger deres lager af Samsung Chromebooks, men ellers kommer både HP, Toshiba, Acer og Lenovo med chromebooks.

Her er tre gode bud på Chromebooks. Bemærk, at vi ikke har haft dem i hænderne, men vurderer ud fra specifikationer og research.

Acer Chromebook 13 (HD/FHD)(CB5-331-T8ME/CB5-331-T7H5)
Acer har været på Chromebook-vognen siden dag et, og har egentlig givet et par ganske udmærkede produkter.

Vi testede selv C720 med touchs-kærm tidligere, hvilket i sig selv var en rigtig god computer, selv om jeg dengang ikke var tilfreds med Chrome OS.

Nu kommer Acer så med deres næste generation af Chromebooks. Acer Chromebook 13 HD og 13 FHD.

De to modeller er næsten ens med den lille forskel, at den ene har en FullHD-skærm på 1080p og 11 timers batteri, og den anden har en HD-skærm på 720p og en batterilevetid på 13 timer.

Prisforskellen er ifølge EDBpriser kun omkring de 100 kroner, så det er op til dig, om du vil ofte to timers strøm på en FullHD-skærm.

Det er desuden den nye Tegra K1-processor fra Nvidia, som sidder i Chromebooken.

Pris: 3.095-3.195 kroner.

Lenovo N20p Chromebook

Lenovo kommer med sin nyeste Chromebook i form af N20p.

"p'et" virker til at være et kaldenavn inden for Chromebooks til at indikere touch.

I hvert fald havde Acer's 720p også touch, hvilket Lenovo N20p også har.

Touch fungerer okay på Chrome OS, selv om det stadig er sparsomt med steder, hvor det virkelig giver mening.

Med de kommende Android-apps kan det dog være, at det ændrer sig.

N20p har en Celeron-processor fra Intel med 16 gigabyte lager og en HD-skærm sammen med samme høje batterilevetid som de fleste andre Chromebooks.

Pris: 2.595 kroner.

HP Chromebook 14

HP laver nok de pæneste Chromebooks på markedet, hvis vi ikke medregner den smukke, men hamrende dyre, Google Pixel, som alligevel ikke kan købes i Danmark.

Med stærke farver skiller de sig i hvert fald ud, og de er udstyret med en Celeron-processor ligesom Lenovo'en.

Ligesom Lenovo'en har den også touch-skærm og er udstyret med 16 gigabyte ram.

Pris: 2.595 kroner.

Læs også: Adobe satser på [b]Chromebook - starter med Photoshop[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere