Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Her er verdens fem dygtigste it-direktører

Harvard Business Review har samlet en liste med verdens dygtigste direktører. Her er de fem bedste fra it-branchen.

Topdirektører er blevet vendt, drejet, målt og vejet af forretningsmagasinet Harvard Business Review.

På den måde er der bygget en liste over verdens 100 bedste spydspidser i erhvervslivet.

Nummer ét på listen er en god gammel kending i it-branchen nemlig den 50-årige stifter af det, der engang var en digital boghandel, Jeff Bezos fra Amazon.

Teknologi-entreprenøren har været en solid del af opstarten af det, vi kender som e-handel men ligeledes forstået at udnytte nye muligheder i den digitale teknologi, eksempelvis cloud-tjenester.

Også i den mere traditionelle forretningsverden har han gjort sig bemærket blandt andet ved købet af den traditionsrige avis, The Washington Post, i 2013.

Det er dog stadig Bill Gates, der er den rigeste, men Harvard Business Review bedømmer altså Jeff Bezos til at være den dygtigste.

På listen over de rigeste it-folk ligger Amazons stifter nummer 15 med en anslået formue på 179 milliarder kroner.

To til fem

På listens tredjeplads, men it-konkurrencens nummer to, kommer en teknologimand i form af Ciscos John Chambers.

Direktørerne er blevet bedømt på en stribe områder, blandt andet hvor meget aktionærerne har tjent på investeringerne, siden direktøren kom til.

I John Chambers' butik har aktionærerne høstet lige knap 700 procent overskud på den konto.

Herefter skal man ned på 15. pladsen for at finde chefen i Salesforce, Marc Benioff, på 21. pladsen finder man Tsai Ming-Kai fra semiconductor-firmaet MediaTek mens nummer fem blandt tek-bosserne er Reed Hastings fra Netflix.

Marc Benioff og Reed Hastings udmærker sig samtidig ved at være stiftere af den virksomhed, de står i spidsen for.

Lidt dansk kulør

Hvis vi lige skifter it-brillerne ud med de rød/hvide briller et øjeblik, kan vi glæde os over en toppræstation af Novo-direktøren, Lars Rebien Sørensen.

Han ligger som nummer seks i det samlede resultat fra Harvard Business Review.

Skifter man til de feministiske briller, så vil man givetvis sætte spørgsmålstegn ved fraværet af kvinder på listen.

Der er nemlig kun to.

Du kan se hele listen her.

Læs også:

Ny liste: Så mange penge har de rigeste it-folk

Galleri: Her er de 30 rigeste it-nørder i verden




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere