Artikel top billede

Årets mest hypede Androidtelefon kan nu købes - men kun i én time

OnePlus One, årets absolut mest attraktive telefon i forhold til prisen, kommer endelig til salg for alle. Men det sker kun én dag - og kun i én time.

OnePlus One er en af årets absolut mest attraktive telefoner. En af grundene til, at den har fået den noget flatterende titel, er, at den kun koster 2.400 kroner for en 64 gigabyte model.

Det er halvdelen af prisen af en tilsvarende model hos Samsung, HTC, Sony eller LG.

Men telefonen har været mærket af en stor akilleshæl: Den har været nærmest umulig at få fat på.

Telefonen, som er produceret af det snart et år gamle firma OnePlus, har kun været til salg igennem et invite-system, hvor det krævede en invitation for at få lov til at købe telefonen.

Invites kunne kun fås igennem konkurrencer eller ved at skrive sig op til lange ventelister, og der har været rift om telefonen, hvilket har givet mange, lange ventelister.

Men det ser ud til at være slut nu - i hvert fald for en enkelt dag.

OnePlus One bliver sat til salg for alle i en form for pre-order-system på mandag 27. oktober mellem klokken 15 og 16.

Det er rigtigt: Kun en enkelt time.

Alle telefoner købt i den time vil blive solgt til forbrugerne.

Først bliver OnePlus' lager tømt og derefter bliver der bygget telefoner svarende til antallet af pre-orders.

Du kan allerede nu indskrive en ordre på OnePlus' hjemmeside og gemme den til mandag, hvis du er interesseret i telefonen.

Hvorfor sælger de den ikke bare normalt?

OnePlus One's salgshistorie er noget atypisk.

Ideen om at tage et produkt og kun sælge det igennem særligt opbyggede invite-systemer er ikke unik, og bruges ofte til at skabe en form for hype omkring et givent produkt.

Det bliver pludseligt nok eksklusivt, som man bare må være have, og det har OnePlus One udnyttet til fulde - og måske endda også lidt for meget.

Vi kan se det samme ske med det sociale medie Ello for tiden, hvor sitet pludselig fik en gigantisk hype og interesse, selvom det er en noget sparsom oplevelse.

Googles Gmail var oprindeligt også en Invite-only tjeneste i en længere periode, hvilket også gav en vedvarende interesse.

Faktisk er det i dag en af de mest brugte cloud-mailklienter på markedet.

Invite-systemet er dog ved at give bagslag for OnePlus.

Mange har set sig utilfredse på det, og har - rent psykologisk - følt sig udstødt efter ikke at have fået muligheden for at købe en telefon: De har følt det som en afvisning ved natklubben.

Det har betydet et stigende utilfreds community, som ellers har været stærkt og støttende i lang tid.

OnePlus tjener ikke styrtende på OnePlus One, men det har heller ikke været meningen. Med OnePlus One har det kinesiske firma opbygget et renommé.

OnePlus One har bevist, at firmaet kan bygge en telefon, som ikke bare kan være billig, men som også kan udfordre de eksisterende telefoner på markedet.

Det er en investering for OnePlus: Sælg OnePlus One billigt og få flere kunder, når engang OnePlus Two kommer til salg til næste år til en højere pris.

Har du fået fat i telefonen så fortæl dine medlæsere, hvad du synes. Er den værd at købe på mandag, hvor alle kan få adgang til den? 

Læs også: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

Vilde specs til prisen

Her hos Computerworld var vi glade for OnePlus One, da vi testede den.

Du kan læse hele testen her.

Selv om der nok findes bedre telefoner på markedet, både software-og hardwaremæssigt, så findes der ingen i den kvalitet til den pris.

Samsung Galaxy S5 eller Samsung Alpha giver hver gode oplevelser og er gode Android-telefoner, men S5 har ikke nær så god kvalitet som OnePlus One, og selvom Alpha har et fantastisk metallisk finish, så kan den på ingen måde hamle op med prisen på OnePlus One.

  • 16 gigabyte - hvid/ 64 gigabyte - Sort (den testede) Ingen mulighed for SD
  • 5.5 tommer 1080 x 1920 IPS skærm (401 PPI)
  • 3 gigabyte ram
  • 3G/4G
  • 13 megapixel kamera (kan optage 4K) samt 5 megapixel frontkamera
  • 162 gram




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere