Artikel top billede

Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter

Apple og IBM er på trapperne med de første løsninger, efter selskabet i sommer indgik en kæmpe-aftale med hinanden.

Apple og IBM vil inden for en måned være klar med de første produkter fra den kæmpe-aftale, som de to selskaber indgik i sommer.

Den kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS.

Apples topchef, Tim Cook, mener, at de kommende IBM/Apple-produkter vil kunne 'ændre den måde, som folk arbejder på.'

Der bliver tale om mobile software-løsninger til erhvervslivet, der bygger på en tæt kobling mellem Apples iPhones og iPad og IBM's løsninger inden for cloud, sikkerhed og avancerede analyseværktøjer.

De første løsninger vil være rettet mod finans-, tele-, og transport-sektorerne, forsikrings-branchen og det offentlige, oplyser selskaberne.

Som led i aftalen vil IBM begynde at sælge iPhones og iPads til selskabets erhvervskunder, mens Apple til gengæld vil åbne helt nye målrettede support-kontorer, der alene skal håndtere erhvervskunder.

Aftalen mellem de to selskaber - det modebevidste og smarte Apple og det støvede og old-school IBM - fik øjenbrynene til at løfte sig flere steder, men aftalen giver ganske god mening for begge selskaber.

Apple har nemlig ikke særligt godt fat i erhvervslivet, som ikke mindst Microsoft med sine nye Lumia-telefoner og Windows 10 går målrettet efter.

Det kan du læse mere om her: Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

På den anden har IBM stærkt behov for at få bedre fodfæste på det mobile marked, der fortsat er i rivende udvikling.

Faktisk er netop det mobile område et kerneområde for IBM i den store strategiske kurs-ændring, som selskabet er ved at gennemføre i disse år.

Det kan du læse mere om her: Brat fald: IBM's omsætning og indtjening dykker

Læs også: Apples plan: En kæmpe-sværm af nye og innovative apps på vej til dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere