Artikel top billede

Hackere rammer Version2 og Ingeniøren: Kan have snuppet brugerdata

Mediehuset Ingeniøren og Version2's websider er blevet hacket. Det frygtes, at brugernes data kan være opsnappet af hackerne, og man bør derfor skifte adgangskode.

Version2 og Mediehuset Ingeniørens websider er blevet udsat for et hackerangreb.

"Det drejer sig om Ingeniørens hjemmeside ing.dk, it-mediet Version2's hjemmeside version2.dk, konferencesitet jobtraef.dk og rekrutteringsbuearets Capax' hjemmeside capax.dk," fremgår det i en gennemgang af sagen på Version2.

Her oplyses det også, at brugerdata fra Version2 Job kan være blevet lækket, og at "sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne."

På baggrund af hackerangrebet bør alle brugere af de to mediers hjemmesider nu skifte kodeord, lyder det i artiklen.

Sådan skete det

Hackerne er kommet ind via CMS'et Drupal, og selvom sårbarheden nu skulle være lukket, har de kriminelle i mellemtiden haft mulighed for at tilgå information om brugerne.

"Sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne. Det konkrete angreb er foregået via en såkaldt SQL-injection-sårbarhed. Det vil sige, at hackeren har kunnet køre SQL-forespørgsler i de bagvedliggende databaser," forklares det hos Version2.

Det oplyses dog også, at alle passwords har været opbevaret krypteret ved hjælp af en "SHA-512-algoritme, som har været ‘salted' med en tilfældig værdi."

Skift din adgangskode

Digital udviklingschef og driftsansvarlig i Mediehuset Ingeniøren, Jesper Bille Haun, opfordrer alligevel brugerne til at skifte adgangskode - også på andre websider, hvor det samme password må være blevet anvendt.

"Når et site har været kompromitteret, bør man altid skifte kodeord på de ramte hjemmesider og andre steder, hvor samme login-oplysninger må være anvendt. Der findes metoder, der kan knække den sikkerhed, der ligger i password-krypteringen, hvis der har været brugt forholdsvis simple kodeord," udtaler Jesper Bille Haun i artiklen hos Version2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere