Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Microsofts omsætning er steget med hele 25 procent på blot et år. Til gengæld falder indtjeningen i selskabet, der ellers er kendt for sin evne at tjene styrtende med penge. Se hvorfor her.

Microsofts omsætning i selskabets første regnskabskvartal er steget med hele 25 procent i forhold til det samme kvartal i fjor. Til gengæld ser det noget værre ud med indtjeningen.

Omsætningsstigningen bygger ikke mindst på markant fremgang på en række af de nye satsnings-områder, som Microsoft i det seneste år har sat sejl for at få sat skub i som led i den store omstilling, som Microsoft er ved at gennemgå.

Den kan du læse mere om her: Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Omsætningen i Microsofts division for 'Devices and Consumer' er således steget med hele 47 procent, mens selskabets anden del, 'Commercial,' er steget med 10 procent.

En del af grunden skal findes i den voldsomme vækst i salget af Microsofts cloud- og abonnements-baserede Office 365-løsning, der i dag har mere end syv millioner abonnenter.

Samtidig stryger salget af tablet-computeren Surface derudad med en næsten fordobling af omsætningen i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år og en fordobling i salget af antal Xbox-spilkonsoller.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse af Microsofts nye Surface Pro 3 her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Også salget af Microsofts Lumia-telefoner har sat ny rekord med salget af i alt 9,3 millioner Lumia-telefoner i kvartalet.

I 'Commercial' er salget af on premise-produkter som SQL Server, System Center og Windows Server steget med 13 procent, mens salget af cloud-produkter som Office 365, Azure og Dynamics CRM Online er steget med hele 125 procent.

Indtjening falder

Til trods for stigningen i omsætningen er indtjeningen i kvartalet efter skat faldet med 13 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu 26,7 milliarder kroner.

Selv om det er et fald svarer det stadig til, at Microsoft sætter 3.400 kroner ind på bankbogen hvert eneste sekund døgnet rundt efter skat og alt andet er trukket.

Microsoft peger dog på, at denne tilbagegang skyldes en række engangs-udgifter.

De tæller blandt omkostninger til integrationen af det nyindkøbte Nokia og den efterfølgende omstrukturering samt til den store fyringsrunde, der blev iværksat for et par måneder siden.

Den kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 2.100 medarbejdere - og flere afskedigelser er på vej

Analytikere vurderer da også samstemmende, at fremgangen i omsætningen indikerer, at Microsoft og selskabets topchef, Satya Nadella, har fået bragt Microsoft ind på rette kurs efter flere års tvivl og flakken rundt.

"Vi udvikler hurtigere, engagerer os langt dybere på tværs af industrien og sætter kundernes behov først i alt, hvad vi gør. Det er alt sammen vigtige ting for Microsofts fremtidige vækst," lyder det i en meddelelse fra Satya Nadella.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere