Artikel top billede

Apple Pay kun lige lanceret: Nu melder de første butiks-giganter fra

Apple kommer på overarbejde med at sikre en bred opbakning til Apple Pay, efter at to afgørende kæder nu har valgt at satse på en anden løsning.

Apple åbnede op for brugen af betalingsløsningen Apple Pay med iOS 8.1, og selvom forventningerne til løsningen er store - ikke mindst hos Apple selv - så er Apple Pay allerede nu rendt ind i de første problemer.

Nyhedsbureauet Bloomberg skriver, at de to apotek-kæder CVS Health og Rite Aid har afvist at understøtte Apple Pay i butikkerne.

De to virksomheder råder over henholdsvis 7.700 og 4.600 butikker, så det er nogle væsentlige virksomheder, der altså nu afviser Apple-løsningen.

Det er interessant, at de mange butikker ifølge Bloomberg faktisk har den fornødne teknologi, der skal bruges til eksempelvis Apple Pay, så det er ikke der, at skoen trykker.

Forklaringen er derimod, at begge kæder er med i et konsortium, der udvikler en konkurrende betalingsløsning.

"Denne handling fra CVS og Rite Aid varsler en forestående krig inden for mobile betalingssystemer," udtaler en professor i marketing og informationsteknologi fra New York University til Bloomberg.

Store muligheder - men også store udfordringer

Der er dog også en del kendte butikskæder, der bakker op om Apple Pay - eksempelvis Subway, Toys"R"Us og McDonalds.  

Det er i første omgang kun amerikanerne, der får mulighed for at betale med deres Apple-grej, men det ventes, at flere lande vil få adgang til Apple Pay senere.

Apple Pay er blevet kaldt en af de vigtigste lanceringer fra selskabet i mange år, fordi potentialet i mobil-betalinger er så enormt.

Selv har Apple heller ikke været bleg for at tale om Apple Pay og løsningens store potentiale, ikke mindst med udgangspunkt i Touch ID, som brugerne identificerer sig med på eksempelvis iPhonen.

Der har dog også været en del skeptikere. Blandt andet har Tim O'Reilly, manden der var med til at gøre begrebet Web 2.0 kendt, i en kommentar skrevet, at konceptet med Apple Pay grundlæggende er en digital proces, der allerede er ved at være forældet.

"... ægte nye ‘disruptive services' digitaliserer ikke bare det velkendte. De gør op med det."

Tim O'Reilly argumenterer i sit indlæg for, at Apple Pay på en måde er en betalingsløsning for dem, der ikke har opfattet, at der allerede er løsninger, der har gjort op med de gamle betalings-løsninger.

"Apple Pay optimerer verden, som den fungerer. Den reelle vinder er den, der bygger verden, som den bør se ud," skriver han blandt andet.

Mange konkurrenter

Selvom Apple Pay som udgangspunkt ser meget brugervenligt ud og i sagens natur vil opnå en vis udbredelse blandt de mange Apple-brugere, så har løsningen en række klare udfordringer.

Apple Pay kommer eksempelvis kun på de helt nye iPhones og iPads og det kommende Apple Watch, og der findes allerede mange betalings-løsninger, der fungrerer på tværs af platforme - herhjemme har vi eksempelvis Mobile Pay og Swipp.

Læs også:

Nu kommer Apple Pay: Derfor får Apple-løsningen det svært




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere