Artikel top billede

Google i gang med at udvikle intelligente værktøjer til bekæmpelse af kræft

Intelligent kræftbekæmpelse er et nyt projekt fra Googles berømte udviklingsafdeling. Læs her, hvordan it-selskabet vil forsøge at opdage cancer i tidlige stadier, så kræftramte kan nå at blive behandlet i tide.

Online-giganten Google har i tidernes løb sat mange skibe i søen i form af ballondrevet internet og udvikling af rum-elevatorer fra selskabets udviklingsafdeling, Google X.

Nu bliver et nyt projekt sendt fra havn. Denne gang drejer det sig om en tidlig diagnosticering af cancer, opdagelse af mulige hjerteanfald eller slagtilfælde og forebyggelse af en lang række andre livstruende sygdomme.

Konkret arbejder Google på teknologi, der kombinerer sygdoms-opdagende nanopartikler, der eventuelt kan sendes ind i kroppen i pilleform.

Kombineret med sensorer på håndleddet, som kan modtage signaler fra nanopartiklerne og advare om ændringer i kroppens biokemi, er dette Googles bud på blandt andet kræftbekæmpelse.

Det skriver BBC.

Diagnose-projektet er ledet af doktor Andrew Conrad, der som molekylærbiolog tidligere har stået bag en billig HIV-test, der i dag bliver brugt flere steder.

"Vi forsøger at ændre medicinering fra det reaktive til det proaktive og forebyggende. Her giver nanopartikler os muligheden for at undersøge kroppen på et molekylært og cellulært niveau," forklarer Andrew Conrad til BBC.

Et presserende behov for løsningen

Ideen bag projektet er altså, at opdage livstruende sygdomme på et så tidligt stadie som muligt.

Eksempelvis kræft i bugspytkirtlen bliver typisk opdaget, når det er uhelbredeligt, men det skal de tidlige diagnoser være med til at gøre op med.

Googles initiativ bliver mødt med bifald hos det britiske Institut for Kræftforskning i London.

"Der er et presserende behov for løsninger som denne. Hvis vi kan opdage cancer og andre sygdomme tidligere, så kan vi gribe ind med en livsstilsændring eller behandling," siger Professor Paul Workman, chef for instituttet til BBC.

"Hvor meget projektet er en drøm eller virkelighed, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, da der er tale om et fascinerende koncept, der trænger til at blive ført ud i livet," fortsætter han.

Tidligere har forskningsafdelingen i Google X været på banen med kontaktlinser til diabetikere, som kan få insulinadvarsler på baggrund af glukose-målinger i en sukkersygepatients tårer.

Også andre it-giganter som eksempelvis IBM med sin supercomputer Watson er tidligere gået ind i kampen mod kræft.

Læs også:
Google X - hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere