Artikel top billede

Professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

De danske bredbåndspriser er højere end nabolandet Sverige, fordi konkurrencen på det danske marked ikke virker, lyder dommen fra CBS-professor. Staten er på trapperne med en rapport, der skal gennemlyse konkurrencesituationen.

Danmark er måske slet ikke så billigt et bredbåndsland, som vi indtil videre har troet.

En ny undersøgelse har i hvert fald vist, at det både er billigere i tilslutning og i månedlige abonnementspriser at surfe på bredbånd i lande som Sverige, Finland og England.

"Det tyder jo på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok," lyder dommen fra professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagens Business Schools afdeling for it-management.

Han siger samtidig, at priserne godt kan presses yderligere, hvis man kigger på teleselskabernes profitter.

Mister konkurrenceparameter

Blandt andet peger han på TDC, der ved sit sidste regnskab kunne notere et resultat på 10,1 milliarder kroner i overskud før skat, afskrivninger og renter.

"TDC har jo haft nogle kolossale tilbagekøbsordninger af aktier, hvilket betyder, at selskabet har et stort overskud med betydelige profitter. De penge har man så valgt at bruge på investeringer i Norge," fortæller Niels Bjørn-Andersen.

At danske teleselskaber har forskellige lokkemidler som gratis musik, film og anden underholdning i tilkøb til et bredbåndsabonnement giver han ikke meget for.

Heller ikke selvom alle disse udenomsservices kan være en årsag til højere bredbåndsabonnementer i Danmark i forhold til eksempelvis Sverige. 

"TDC startede med gratis musik, og så fulgte de andre efter. Når alle bredbåndsudbydere tilbyder underholdning, så er det jo ikke længere et konkurrenceparameter," lyder forklaringen.

Makedonien har smartere teknologi

Danmarks status som et middeldyrt bredbåndsland overrasker samtidig ikke CBS-professoren synderligt.

"Hvis vi ser på det generelle prisniveau i eksempelvis detailhandlen, så ligger Danmark jo højt placeret," forklarer Niels Bjørn-Andersen.


Når det så kommer til vores teknologi-efterslæb, så undrer det ikke Niels Bjørn-Andersen, at et land som Makedonien ligger helt i top som både det billigste land at tilslutte sig nettet, mens det også her er billigst at surfe på de brede båndvidder.

"I Makedonien har man ikke samme legacy-systemer som herhjemme, og derfor kan der indkøbes ny teknologi ved opbygning af landets digitale infrastruktur, hvilket er en blandt flere årsager til, at de kan gøre det billigere end i Danmark."

TDC mod de andre

En anden årsag til, at Danmarks bredbåndspriser er højere end vores naboers ditto, kan simpelthen også bare skyldes manglende konkurrence om landets omkring 2,3 millioner bredbånds-abonnementer.

For modsat mobilmarkedet, hvor flere selskaber som Telia, Telenor og 3 tager kampen op mod TDC, så har det tidligere telemonopol med godt 1,4 millioner bredbåndsabonnenter sat sig solidt på markedet.

Den udvikling er blandt andet sket igennem opkøb af selskaber som Fullrate og senest ComX.

Stor analyse på vej

I en tværeuropæisk måling ligger Danmark da også langt efter EU-gennemsnittet for, hvordan nye spillere er rykket ind på det danske bredbåndsmarked og har kapret markedsandele.

Derfor var det også interessant, da regeringen i 2013 meldte ud, at den vil skabe sørge for bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark. For i kølvandet på den udmelding har Erhvervsministeriet valgt at undersøge konkurrencen på det danske bredbåndsmarked.

Den seneste undersøgelse af konkurrencen på det danske bredbåndsmarked stammer fra 2007.

Nu vil staten således igen efter syv år undersøge eventuelle skævvridninger i den danske konkurrencesituation - og samtidig give råd til, hvordan konkurrencen på bredbåndsmarkedet kan øges, så priserne kan presses til kundernes fordel.

Erhvervsministeriets rapport med den brede analyse af det danske bredbåndsmarked forventes at se dagens lys, inden 2014 bliver til 2015.

Læs også:
Høje priser i Danmark? Internet er billigere i Sverige, Finland og 41 andre lande




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere