Artikel top billede

Krav om filmafgifter på internet forkastet: Her er aftalen

Den nye filmaftale er netop kommet på plads på Christiansborg, og de mange krav om filmafgifter på internet falder til jorden. I stedet er der fundet en anden løsning.

Kulturministeriet oplyser, at der nu er indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om fremtiden for dansk film.

Dermed er der også taget stilling til de kontroversielle krav fra diverse film-folk om, at teleindustrien skal betale penge til filmindustrien.

De forslag er nemlig helt faldet til jorden med den aftale, der er indgået.

Kulturminister Marianne jelved udtaler om den nye aftale:

"Dansk film er presset på økonomien i øjeblikket, og derfor giver vi branchen en håndsrækning med 70 mio. kr. ekstra over de næste fire år. Samtidig sender vi et klart signal til branchen om, at de skal finde nye forretningsmodeller, der passer til den digitale udvikling."

"Dansk filproduktion tilføres i den kommende periode 2015 - 2018 70 mio. kr. Midlerne skal bruges til at bistå filmbranchen i omstillingen til det digitale salg af film," lyder indholdet blandt andet i aftalen.

"Det er aftalekredsens klare forventning, at filmbranchen selv skaber nye forretningsmodeller for indtjening i aftaleperioden," står der videre.

Flere penge til computerspil

Aftalens hovedpunkter er blandt andet også, at der der indføres en støtteordning for lavbudgetfilm.

Samtidig fordobles støtten til produktion af computerspil fra 20 til 40 mio. kr. i aftaleperioden.

"Det Danske Filminstitut opretter et spilkontor, som udover at fordele støttekronerne også skal være med til at opbygge et innovativt spilmiljø i Danmark. Det skal ske i samarbejde med blandt andet Animationsværkstedet i Viborg og DADIU."

"Fornuften sejrede"

Dansk Industris ITEK skriver i en pressemeddelelse om aftalen, at "fornuften sejrede":

"Trods megen debat om, at internetselskaberne skal bidrage økonomisk til dansk film, indeholder forliget ingen initiativer i den retning, og det vækker glæde i erhvervslivet."

"Brancher hæfter jo normalt ikke solidarisk for hinandens problemer, og telebranchen skal heller ikke kompensere for nedgang i filmbranchen. Derfor er det vigtigt, at der ikke indføres en internetskat," udtaler branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.

"Filmbranchen må som alle andre brancher omstille sig til den digitale virkelighed. Vi tror på, at øget samarbejde på markedsvilkår mellem internet- og filmbranche om udvikling af nye forretningsmodeller, nye tjenester og produkter skal hjælpe dansk film," siger Adam Lebech desuden.

Ifølge DI ITEK lægger forliget i øvrigt til, at der er brug for en øget kamp mod piratkopiering, hvilket DI ITEK godt kan bakke op om:

"Piratkopiering er et stort problem - ikke kun på nettet. Vi så gerne, at der i højere grad blev afsat dedikerede politiressourcer til at bekæmpe den organiserede piratkopiering, "slutter Adam Lebech.

Teleselskaber blev politianmeldt

Med det nye filmforlig er flere måneders intens og hård diskussion mellem filmindustrien og teleindustrien afsluttet.

Undervejs har begge parter sendt breve til både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de argumenterede ganske klart for deres sag.

Mest skinger blev tonen, da den fremtrædende Zentropa-direktør Peter Aalbæk politianmeldte teleselskaberne for medvirken til hæleri.

Peter Aalbæks politianmeldelse var dog blot et kapitel i historien om en stort set samlet dansk filmbranche, der anklagede teleselskaberne for blandt andet at være "free riders".

I de seneste måneder har folk fra filmbranchen foreslået alt fra, at der skulle indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skulle oprettes en særlig filmpulje - betalt af teleselskaberne - der kunne sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien manglede.

I stedet er løsningen altså nu blevet et øget tilskud fra staten - med krav om, at filmbranchen begynder at indrette sig på en digital tidsalder.

"En forøgelse af midlerne til dansk film kan bl.a. ske ved, at branchen selv udvikler nye forretningsmodeller for indtjening på den digitale distribution af film. Det er filmbranchens ansvar at udvikle disse nye forretningsmodeller," står der i den netop offentliggjorte filmaftale. 

Du kan læse hele filmaftalen for 2015-2018 her (PDF).

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er på spil

Filmbranchen: Derfor bør teleselskaber betale os en afgift for film

Peter Aalbæks hæleri-anklage mod teleselskaber: Derfor holder den ikke i retten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere