Færre penge i brugt it-udstyr

En faldende dollarkurs og dårlige konjunkturer ramte sidste år den danske forhandler af brugt it-udstyr Epoka Group, hvis omsætning faldt med 27 procent til 292 millioner kroner. Salg til Rusland og Mellemøsten reddede dog virksomheden, som køber brugt it-udstyr i hele verden og sender det til lageret i Pandrup.

Pandrup-virksomheden Epoka Group fik sidste år et overskud på 3,7 millioner kroner på at sælge brugt it-udstyr til Rusland og Mellemøsten, mens markedet for brugte mainframes og servere faldt i Vesteuropa og USA.

Samlet faldt omsætningen med mere end 100 millioner kroner, 27 procent, til 292 millioner kroner. det skyldes ifølge administrerende direktør Jan Brandrup blandt andet den faldende dollarkurs og pressede priser.

- 2003 var et af de år, hvor de gamle produkter, som vi handlede med, faldt fra at koste eksempelvis en million euro i 2002 til 150.000 euro 12 måneder senere. Det gør, at vores omsætning falder voldsomt, siger han.

Lager i Pandrup

Epoka Group køber brugt it-udstyr rundt om i verden og fragter det til lageret i Pandrup i Nordjylland. Det var sidste år med til at give fragtomkostninger på omkring 12 millioner kroner, mens lageret blev nedskrevet for et større millionbeløb.

Epoka Group A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning292,1400,1
Resultat af primær drift (EBIT)5,918,9
Resultat før skat 5,916,3
Resultat3,711,3
Egenkapital34,134,4
Antal ansatte5860
- Vi køber udstyr ind for mange millioner kroner på spekulation uden at have købere til det, og det er meget risikabelt. Vi lægger store beløb ind i budgettet til afskrivninger, for vi brænder inde med rigtig meget - omkring 30 procent af vores varer, fortæller Jan Brandrup.

Det brugte it-udstyr, som ikke kan sælges, bliver skrottet til 2,5 kroner per kilo, hvilket ifølge direktøren giver en voldsom udgift for virksomheden.

Fokus på uddannelse og it

Derudover var 2003 et omstillingsår med fokus på medarbejdernes uddannelse og indførslen af et nyt it-system. Det gav udgifter på 4,5 millioner kroner, ligesom 10 medarbejdere året igennem var afsat til de to aktiviteter.

- Når jeg tænker på, hvor mange penge og hvor meget tid vi har investeret i det, så er jeg yderst tilfreds med resultatet i 2003, for nu har vi et fundament at bygge videre på, siger Jan Brandrup.

Det nye ERP-system skal hjælpe med at holde styr på lageret, som er virksomhedens vigtigste aktiv. For at kunne levere hurtigt har Epoka valgt at købe ind, så alle betydende mærker og komponenter er på lager, og varelageret var ved udgangen af 2003 vurderet til 45 millioner kroner.

- Vi har ikke volumensyge, og for os er det vigtigste, at vi har en god dækningsgrad og styr på vores lager. Vi er meget opmærksomme på, at lageret er prissat korrekt, så vi ikke ender i en situation, hvor vi skal slås med at nedskrive det de efterfølgende år, siger Jan Brandrup.

Satser på nye markeder

Hovedparten af salget ligger i Vesteuropa og USA, men forretningen blev for nogle år siden udvidet til Mellemøsten og Rusland, og det gav sidste år bonus.

- Det er rart at have markeder som Mellemøsten og Rusland, der er ikke så konjunktursvingende som Vesten, når vi har et dårligt år som 2003. De år, vi tjente penge, brugte vi pengene på at dyrke nye markeder, og det reddede vores overskud i 2003, fortæller Jan Brandrup.

Selskabet omsatte sidste år for 18,4 millioner kroner i Danmark, mens omsætningen i Canada og USA var på 77,4 millioner kroner. 65 millioner kroner af omsætningen lå uden for USA, Canada og Europa.

For at synliggøre sig på de nye markeder er Epoka Group blandt andet sponsor for Ruslands kvindelandshold i håndbold.

Jan Brandrup forventer næste år en omsætning på omkring 400 millioner kroner og et overskud på det dobbelte af i år.

Epoka Group har i alt 62 ansatte, hvoraf der sidder omkring 12 på kontorer i Rusland og Tyskland.

Som et nyt område blev selskabet Epoka Medic Mission stiftet sidste år. Det skal udnytte Epoca Groups viden om at sælge brugt it-udstyr til også at sælge brugt medicinsk udstyr.

Til gengæld blev et sydafrikansk datterselskab opgivet, fordi det gav problemer, at der af politiske årsager ikke måtte handles med firmaer, som primært var ejede af hvide mennesker.

Epoka Group har også to irakiske ansatte, og de var sidste år med til at give en omsætning på en million kroner i Irak, blandt andet til Basra.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS